Når deltagerne fredag eftermiddag forlader det årlige Kommunaløkonomiske Forum, plejer de at have en vis fornemmelse af, hvilken økonomisk ramme de kan forvente til det kommende års budget.

Men det gælder ikke i år. Hvis Mette Frederiksen udskriver folketingsvalget før slutningen af maj, så er finansminister Nicolai Wammens udtalelser på KØF i forhold til de kommende økonomiforhandlinger muligvis helt ligegyldige.

Dels kan han efter et valg blive erstattet af en blå finansminister fra eksempelvis Liberal Alliance, dels er det ikke ukendt, at en regering i det første år vælger at give stramme økonomiske rammer til kommuner og regioner for at have lidt på kistebunden til slutningen af valgperioden, hvor tiden til mødet med vælgerne er kortere.

Der er dog næppe tvivl om, at der vil blive snakket i krogene.

Hvis man læser det såkaldte borgerlige fundament, så er der et klart løfte om, at en blå regering vil bruge flere penge på skattelettelser:

"Der har været rekordstore opjusteringer af råderummet på 120 mia. kr. under SVM-regeringen. Men kun få procent af de penge kommer tilbage til danskerne i form af varige lettelser i skatter og afgifter," hedder det i manifestet.

Råderummet er populært sagt den sum penge, som en regering kan forvente at kunne disponere til forsvar, service, anlæg og skattelettelser de kommende år, og dermed er det tæt på en logisk konsekvens, at større skattelettelser betyder færre penge til service, medmindre de borgerlige partier meget usandsynligt skulle vælge at bruge færre penge end planlagt på forsvaret.

Men der er ingen tvivl om, at de borgerlige partier kommer under pres fra deres kommunale bagland. Som du kan læse i en selvstændig artikel, så vælger et par borgerlige borgmestre det klare udgangspunkt, at en borgerlig regering vil fortsætte det såkaldte sporskifte fra de seneste to års økonomiaftaler.

Årets KØF-økonom giver pejling på KL's forventningsafstemning

Det er ikke kun kommunerne, som har behov for at sikre en fornuftig forventningsafstemning med borgerne. Det har KL også med kommunerne.

Og i den sammenhæng er valget af årets "KØF-økonom" næppe tilfældigt. Mens det de seneste år har været relativt optimistiske – og stærkt underholdende – toner fra tidligere overvismand Michael Svarer, så er det i år den økonomisk set mere forsigtige nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.

Så sent som 24. oktober advarede han mod den lempelse af finanspolitikken, som blandt andet de historisk gode økonomiaftaler med kommunerne har medvirket til.

"Den signifikante lempelse af finanspolitikken, som ligger i budgetforslaget for 2026, kommer på et tidspunkt, hvor vi vurderer, at ressourcerne i Danmark i vid udstrækning allerede er udnyttet. Derfor anbefaler vi, at hvis kapacitetspresset i Danmark stiger betydeligt, bør det modvirkes af finanspolitiske tiltag."

Dermed er der ikke meget, som tyder på, at kommunalpolitikerne vil tage fra Aalborg med en fornemmelse af, at KL blot kan møde op i Finansministeriet til de næste økonomiaftaler og få en lige så god økonomiaftale for 2027, som man fik sidste år for 2026.

Men den store usikkerhed er stadig: Hvornår kommer folketingsvalget? Og dermed: Bliver det en økonomiforhandling som normalt i slutningen af maj? Eller bliver det en økonomiforhandling i september med en ny regering? Og hvem er det egentlig, som vil byde velkommen?