
- Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Kommune modtager millionbevilling til naturprojekt i Lillebælt
Udgivet: 14/01/2026
Assens Kommune får 1,5 millioner kroner til et nyt projekt, der skal fortælle historien om havnaturen i Lillebælt.
Pengene kommer fra Miljø- og Ligestillingsministeriet og er en del af aftalen i Finansloven 2022 om at etablere to marine naturnationalparker i Danmark.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Med projektet kan alle komme tættere på naturen under Lillebælts havoverflade, fortæller kommunens formand for Kultur- og Fritidsudvalget til mediet.
"Jeg håber, det vil få flere til at interessere sig for vandnaturen og passe på den. Samtidig er der god sammenhæng med formidlingsopgaven i det kommende Kyst- og Lystfiskercenter," siger Henrik Kirk (V) til mediet.
FGH
Sidst opdateret: 14/01/2026 - 11:13












































