
- Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Fortsat flere elever med højt fravær i folkeskolen
Udgivet: 17/12/2025
Antallet af elever i folkeskolen med højt fravær fortsætter med at stige.
Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at mere end hver femte elev - 21,4 procent - havde over ti procent fravær i skoleåret 2024/2025.
Samlet set havde folkeskoleeleverne et gennemsnitligt fravær på 7,4 procent sidste skoleår. Det er en stigning på 0,1 procentpoint sammenlignet med året før.
Fraværet er højest i Region Sjælland, hvor eleverne i gennemsnit missede 8,3 procent af skoledagene.
Region Midtjylland havde omvendt det laveste gennemsnitlige skolefravær på 6,5 procent.
Opgørelsen fra ministeriet omfatter kun elever i folkeskoler og ikke elever på specialskoler.
Normen er 200 skoledage om året.
/ritzau/
Sidst opdateret: 17/12/2025 - 11:36












































