Kriser og problemer med driften er, hvad forsyningsselskaberne risikerer, hvis det er politiske aftaler, der vejer tungere end kompetencer i udpegningen af bestyrelser, mener Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken Cepos.

Kriser og problemer med driften er, hvad forsyningsselskaberne risikerer, hvis det er politiske aftaler, der vejer tungere end kompetencer i udpegningen af bestyrelser, mener Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken Cepos. - Foto: Jakob Melgaard/Cepos

Tænketank: Vederlag for bestyrelsesposter bør fjernes

Bestyrelsesposter er en del af de politiske aftaler og kabaler ved kommunalvalget, men den praksis bør ændres, mener analysechef i Cepos. Vederlagene bør fjernes, og i stedet skal kompetencer blive et krav.

Udgivet: 17/12/2025

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

Kommunalpolitikere besad sidste år 1050 bestyrelsesposter, hvor omkring halvdelen er i forsyningssektoren. Samlet modtog de 45 millioner kroner, hvilket svarer til knap 43.000 kroner per post.

Det viser en analyse af den borgerligt-liberale tænketank Cepos, som NB-Forsyning & Klima har læst.

Bestyrelsesposter i blandt andet forsyningsselskaber er ikke en uvæsentlig del af forhandlingerne i forbindelse med byrådenes konstitueringer. Samtidig har der længe kørt en debat om, hvorvidt der skal være mere professionalisering og uafhængighed i bestyrelseslokalerne for de kommunalt ejede forsyninger. Særligt med tanke på de opgaver, som den kritiske infrastruktur står over for i de kommende år.

Cepos placerer sig dermed på den ene side af debatten med ønsket om at fjerne honoraret til kommunalpolitikere med bestyrelsesposter og indsætte et krav om, at de skal have dokumenterede kompetencer.

"Vi har set, at der i det forgangne år har været en række eksempler på, at der har været nogle forsyningsselskaber, som har været i krise og haft problemer med driften. Det er sådan noget, som man risikerer, når man besætter bestyrelsesposter efter politiske hensyn - og ikke ud fra at have de bedst mulige kompetencer til at drive selskaberne," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken.

Kort om analysen

Cepos analyse baserer sig på egne beregninger af data fra Gravercenteret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik.

Analysens statistik omfatter kun bestyrelsesposter i selskaber, som i princippet kunne drives privat. Den omfatter således ikke udnævnelser, som skyldes offentlige myndighedsopgaver. Det kan for eksempel være skatteankenævn eller udvalg i Kommunernes Landsforening.

Kilde: Cepos

Adskille politik og selskabsdrift

Løsningen på kommende kriser og driftsproblemer vil fra Cepos' perspektiv være at indføre et krav om dokumenterede kompetencer. Derudover vil det have en effekt, hvis Folketinget gennemfører det forslag, som Vederlagskommissionen fremlagde i 2016. Det vil betyde, at den særskilte aflønning for bestyrelsesposter bliver fjernet, så borgmestre og andre kommunalbestyrelsesmedlemmer i stedet bliver aflønnet via deres almindelige vederlag.

Det handler i høj grad om at få adskilt politik og selskabsdrift, mener Otto Brøns-Petersen.

"Det er jo politikernes opgave at lave politik, og der skal træffes nogle politiske beslutninger, som har at gøre med forsyningsselskaberne. Men de skal ikke træffes i bestyrelsen i selskaberne. Det skal træffes i kommunalbestyrelsen. Så derfor handler det også om at skille de forskellige opgaver ad, altså driften og udviklingen af nogle konkrete selskaber vover for det politiske, så man få noget armslængde ind i forholdet," siger analysechefen

Ifølge Cepos modtog den gennemsnitlige bestyrelsesmedlem omkring 43.000 kroner per udpegning til en bestyrelse, mens de, der tjener mest, fik over 400.000 kroner i 2024. Øverst på listen er Vallensbæk-borgmester Henrik Rasmussen (K), der netop er blevet genvalgt.

Samtidig viser analysen, at antallet af honorarer til kommunalpolitikere steg betydeligt fra 2007 til 2015, men siden har ligget stabilt.

Det sidste punktum i debatten om bestyrelserne i de kommunalt ejede forsyningsselskaber er ikke sat. Spørgsmålet er blandt andet, om Christiansborg vil indføre krav, som tager en del af det kommunale selvstyre væk, når det kommer til sammensætning og kompetencekrav i bestyrelserne.

Fik du læst?

Forslag: Gør embedsmænd frem for lokalpolitikere til ejerrepræsentanter i forsyningsselskaber

Fik du læst?

Tænk dig om inden du træder ind i en bestyrelse

Sidst opdateret: 14/01/2026 - 13:57

Temaer: Bestyrelser

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]