Når de nyvalgte byråd går i gang med at lægge kursen for de næste fire år, så vil det være farligt bare at fremskrive de seneste års historisk gode økonomiaftaler.

Meningsmålingerne peger på et kommende blåt flertal efter næste valg til Folketinget, og dermed bør kommunerne forberede sig på et nyt spor med mere magre økonomiaftaler og nye krav om frit valg.

Ingen kan sige med sikkerhed hvor det ender, når der i givet fald skal findes et kompromis mellem de fire mørkeblå partier Liberal Alliance, Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti på den ene side og Venstre på den anden. Men et godt sted at starte er et kig i det såkaldte borgerlige fundament med de 50 borgerlige mærkesager, som de mørkeblå partier har lovet hinanden at gennemføre i de første 100 dage med en blå regering.

Øget fokus på skattelettelser vil give færre penge til velfærd

Det vigtigste punkt er, at de mørkeblå partier vil have en anden prioritering af råderummet med større vægt på skattelettelser.

"Der har været rekordstore opjusteringer af råderummet på 120 mia. kr. under SVM-regeringen. Men kun få procent af de penge kommer tilbage til danskerne i form af varige lettelser i skatter og afgifter," hedder det i manifestet.

Råderummet er populært sagt den sum penge, som en regering kan forvente at kunne disponere til service, anlæg og skattelettelser de kommende år, og dermed er det tæt på en logisk konsekvens, at større skattelettelser betyder færre penge til service - og det vil formentligt også indbefatte kommunerne.

Selvom Venstre ikke har meldt en tilsvarende ændret prioritering ud, så er det værd at bemærke, at det er den retning, som partiet har trukket især Socialdemokraterne i den nuværende regering. Så derfor er det svært at forestille sig en ny blå regering fortsætte det såkaldte sporskifte med historiske gode økonomiaftaler.

Uagtet at der formentligt er en stor del af byrådsmedlemmerne, som vil være uenig i en politik med strammere økonomiaftaler, så er det vigtigt at huske, at det ikke er stramme økonomiaftaler sig selv, der giver kommunerne problemer. Det er derimod når landspolitikernes løfter om bedre service ikke svarer til løftet i økonomiaftalerne.

Privatisering af ældreplejen

De mørkeblå partier vil i løbet af en årrække øge andelen af private plejehjemspladser fra de nuværende fem procent til 20 procent. De fire partier vil blandt andet sikre 5.000 nye pladser på friplejehjem ved at "bede alle kommuner udpege tre mulige lokationer til et nyt friplejehjem, sikre fair takstfastsættelse, fikse incitamentsproblemer med den mellemkommunale refusion, bedre borgerrettet rådgivning og ved at give mulighed for lange aftaler om anvisningsret mellem kommunen og friplejehjem," hedder det.

Større kommunalt tilskud til fri- og privatskoler

Det borgerlige fundament vil samtidig øge det kommunale tilskud til fri- og privatskoler fra de nuværende 76 procent af den gennemsnitlige udgift pr. elev til 80 procent.

"Fri- og privatskolerne spiller en enormt vigtig rolle i den danske pædagogiske tradition og har fungeret som en sikkerhedsventil for dårligt fungerende folkeskoler. Der ønskes et system, hvor forældrebetalingen skal være en beskeden barriere for at kunne sende sit barn på fri- eller privatskole," hedder det.

Det er værd at bemærke, at forhøjelsen angiveligt ikke er koblet sammen med et krav om, at fri- og privatskolerne skal forpligtes yderligere til at tilbyde undervisning til elever med særlige udfordringer.

Kursændring kan komme med kort varsel

Uanset om de nye byrådsmedlemmer er tilhængere eller modstandere at en ny borgerlig kurs for samfundsudviklingen, så kan det muligvis være en god ide at have en plan B, hvis de historiske løft i økonomiaftalerne pludseligt forsvinder.

Ifølge Grundloven skal vi have valg senest 31. oktober. Men flere og flere - herunder også Moderaternes formand Lars Løkke - taler om øget sandsynlighed for et sommervalg formentligt i starten af juni. I så fald kommer der ingen økonomiaftale i slutningen af maj eller starten af juni.

Så vil der formentligt først komme en økonomiaftale tidligt i august, og så vil kommunerne kun have omkring en måned til at udarbejde nye budgetter. Hvis en kommune slet ikke har overvejet et scenarie med de facto nedskæringer efter demografi og vækst i det specialiserede socialområde, så kan det blive en meget presset budgetproces i tilfælde af et politisk sporskifte i form af en blå regering.

Derfor vil de kloge kommuner allerede nu begynde at udarbejde et råderumskatalog, som de kan have liggende i skuffen.