- Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

For første gang er over 100.000 seniorer i job

Udgivet: 16/12/2025

Del artiklen:

Antallet af seniorer med et lønmodtagerjob fortsætter med at stige og har i oktober rundet et skarpt hjørne.

For første gang er over 100.000 personer over folkepensionsalderen nemlig i beskæftigelse.

Det viser tal fra databasen Jobindsats.dk under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I oktober var der således 100.498 personer, som havde et lønmodtagerjob, selv om de har passeret folkepensionsalderen.

Det er knap seks procent flere end i samme måned året før.

Folkepensionsalderen er i 2025 på 67 år. Pensionsalderen bliver gradvist forhøjet, efterhånden som levetiden stiger.

Senest har Folketinget vedtaget, at pensionsalderen stiger til 70 år fra 2040.

/ritzau/

Sidst opdateret: 16/12/2025 - 09:34

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]