
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Aarhus Kommune beklager fejl i sag om skolevægring
Udgivet: 15/12/2025
Det var en fejl og muligvis i strid med loven, at Aarhus Kommune stoppede støtten til 65 børn med højt skolefravær.
Det erkender kommunen, skriver DR.
Kommunen havde en uge efter kommunalvalget givet børnene mundtlig besked om, at deres forløb i trivselsteamet stoppede.
Men den måde at afslutte sager på er i flere tilfælde ulovlig, forklarer John Klausen, der er professor i socialret på Aalborg Universitet, til mediet.
Aarhus Kommune beklager forløbet. Børnecenterchef Henrik Andreasen forsikrer til DR, at børn med skolevægring ikke slippes, og at medarbejderne er i gang med at kontakte alle berørte familier.
FGH
Sidst opdateret: 15/12/2025 - 10:59












































