
- Foto: Folkehusene/Aarhus Kommune
Kommunale folkehuse inviterer til juleaften
Udgivet: 12/12/2025
Tre folkehuse i Aarhus Kommune inviterer til juleaften for alle, der savner nogle at holde jul med.
Arrangementerne er drevet af frivillige, og målet er, at ingen sidder uønsket alene i julen, skriver Sundhed- og omsorgsforvaltningen i en pressemeddelelse.
”Det er fantastisk, at der er frivillige, der har mulighed for og lyst til at gøre en forskel for andre – selv juleaften. Vi ved fra tidligere år, at det har rigtig stor betydning, at vi kan stille rammer til rådighed og give mulighed for en fælles juleaften med hygge, god mad og nye bekendtskaber for dem, der ellers ville have siddet alene,” siger Christian Budde (V), rådmand for Sundhed og Omsorg.
Læs mere om arrangementerne og tilmelding her.
RMN
Sidst opdateret: 12/12/2025 - 10:44












































