
- Foto: Venstre Middelfart
Venstre forfølger spinkelt håb om borgmesterpost i Middelfart
Udgivet: 19/11/2025
Johannes Lundsfryd (S) udråbte sig selv som borgmester på valgdagen tirsdag, men nu forsøger oppositionen at ændre det udfald.
"Der er sket en mulig indgangsvinkel. Jeg er sportsmand, så jeg går efter at vinde, så jeg tror, jeg forfølger det her spinkle håb. Der er ikke noget, der er lukket ned endnu," siger Venstres borgmesterkandidat Anders Møllegård til TV 2 Fyn, efter at han har foretaget et "hemmeligt opkald" på et af toiletterne på Vestre Skole.
Det var et flertal på 13 ud af 25 fordelt på Socialdemokratiet (9), SF (2) og Dansk Folkeparti (2), der pegede på Johannes Lundsfryd som borgmester.
Men i oppositionen står Venstre med seks mandater, som arbejder for at finde et borgerligt flertal med Liberal Alliance (2) og Danmarksdemokraterne (2). De to mandater fra Dansk Folkeparti, kan derfor gøre forskellen.
Hvorvidt Socialdemokratiet vil kigge efter at lave et rødt flertal i samarbejde med Enhedslisten og Alternativet, der hver har et mandat, er uvist.
AD
Sidst opdateret: 19/11/2025 - 16:34












































