
Genrefoto. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Tre kommuner går sammen om ny filmfond
Udgivet: 14/11/2025
Tre østdanske kommuner, København Guldborgsund og Vordingborg har etableret Den Østdanske Filmfond, der skal tiltrække nationale og internationale produktioner, skabe lokal vækst og fremme filmkulturen i regionen.
Det skriver Copenhagen Capacity i en pressemeddelelse.
Fonden, der er et datterselskab under Copenhagen Capacity, har allerede ansøgt Det Danske Filminstitut om statslig medfinansiering via Filmaftalen 2024-2027.
Med en samlet kommunal finansiering på 12,8 millioner kroner i 2026 opfylder fonden kravene til statslig støtte på 27 millioner kroner, hvilket vil bringe den samlede pulje op på 39,8 millioner kroner til film- og tv-produktioner i Østdanmark.
"En fælles regional filmfond vil styrke de kreative miljøer, den kulturelle profil og den lokale vækst i de deltagende kommuner. Det er godt for Guldborgsund – og godt for hele regionen," siger Simon Hansen (S), borgmester i Guldborgsund Kommune.
AØM
Sidst opdateret: 14/11/2025 - 12:12












































