Kommunerne kan fra næste år begynde at forberede indsatsen for at høste gevinsterne af den nye jobpræmie, som belønner en ekstra indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der opnår løntimer over en fastlagt startgrænse.

Det skriver NB-Beskæftigelse.

Ifølge et notat fra Beskæftigelsesministeriet, som NB-Beskæftigelse er i besiddelse af, er detaljerne i ordningen nu på plads, og ministeriet går selv officielt ud med det i løbet af de kommende dage. Den indeholder blandt andet en jobpræmie på 60 kroner til kommunerne per løntime, de lykkes med at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i aktivering over et fastlagt timetal.

Oprindeligt var det De Radikale, der bragte modellen for jobpræmien i spil under forhandlingerne om beskæftigelsesreformen. Samira Nawa, beskæftigelsesordfører for partiet, glæder sig over, at taksten nu er hævet:

“Det er rigtig godt, at vi er gået fra de oprindeligt aftalte 45 kroner per løntime til cirka 60 kroner, som Reformkommissionen oprindeligt foreslog. Det giver et tydeligt og konkret økonomisk incitament for kommunerne til at sætte ind for de borgere, der står længst fra arbejdsmarkedet.”

Rammen for jobpræmien er fortsat på 75 millioner kroner årligt, men taksten per løntime kan hæves, fordi målgruppen nu er afgrænset til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mindst et års anciennitet i systemet. I 2024 omfattede målgruppen cirka 60.000 borgere.

Sådan fungerer startgrænsen og udbetalingsmodellen

Kommunerne præmieres kun for løntimer, der ligger over en fastlagt startgrænse, som beregnes ud fra de 20 kommuner med lavest gennemsnitlige antal løntimer per borger i målgruppen.

Præmien udgør herefter kommunens andel af de samlede løntimer over denne startgrænse på landsplan.

“Startgrænsen sikrer, at jobpræmien belønner en ekstra indsats. Det handler om at skabe resultater ud over det forventede. Kommunerne får dermed et klart incitament til at fokusere på de borgere, der har længst vej til arbejdsmarkedet,” siger Samira Nawa.

Kommunerne kan anvende jobpræmien til at øge deres serviceudgifter, eksempelvis på folkeskoler, ældreområdet eller andre kommunale opgaver.

I overgangsårene 2026 og 2027 fordeles midlerne på baggrund af kommunernes andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med minimum et års anciennitet.

Det giver kommunerne tid til at igangsætte indsatser, så borgere kan opnå løntimer over startgrænsen. Den første udbetaling finder sted i 2028.

“Det har været vigtigt for os, at kommunerne har mulighed for at planlægge og investere i indsatserne i god tid, så ordningen fungerer bedst muligt, når udbetalingen starter,” siger Samira Nawa.

Jobpræmien vil blive evalueret efter tre år for at vurdere effekten på både borgere og kommunernes beskæftigelsesindsats.

Samira Nawa håber også, at ordningen giver kommunalbestyrelserne et ekstra incitament til at prioritere beskæftigelsesområdet:

“Jeg håber, at jobpræmien får kommunerne til at lægge ekstra fokus på de mest udsatte borgere. Og i den kommende valgkamp vil jeg gerne se, at beskæftigelsesområdet fylder mere, fordi mulighederne for at hjælpe folk tættere på job nu er både konkrete og økonomisk relevante.”