
- Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Viceborgmester politianmelder kommune
Udgivet: 04/11/2025
Rudersdal Kommune er blevet meldt til politiet af kommunens viceborgmester, Jens Kloppenborg-Skrumsager (V).
Det skriver TV 2 Kosmopol.
Anmeldelsen sker efter, at Rudersdal Kommune har givet politiet indsigt i en række mails mellem et kommunalbestyrelsesmedlem og en journalist.
Rudersdal Kommune oplyser til mediet, at udleveringen af materialet er sket på baggrund af en dommerkendelse, og at kommunen har fulgt politiets instrukser.
Men viceborgmesteren mener, det er i strid med straffelovens bestemmelser om brevhemmelighed.
"Det er et meget alvorligt brud på de regler, der skal sikre, at folkevalgte kan udføre deres arbejde uafhængigt," skriver Jens Kloppenborg-Skrumsager på Facebook.
Sagen handler om læk fra en rapport om en lærervikars mulige voldtægt af en elev på Søholmskolen i 2023. Sigtelsen af vikaren er siden blevet droppet af politiet.
FGH
Sidst opdateret: 04/11/2025 - 11:18












































