
- Foto: Palle Bo Nielsen
Kommune huser gamerfestival uden energidrikke og mørke huler
Udgivet: 30/10/2025
Københavns Kommune stiller kulturhuse og biblioteker til rådighed for gamingfestival for børn, unge og deres forældre.
Den er arrangeret af Game On og har til formål at vise, at gaming kan være et rum for samarbejde kreativitet og fællesskab og ikke bare mørke huler, pizzabakker og energidrikke, lyder det fra Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning i en pressemeddelelse.
"Gaming handler om fællesskab og fantasi, ikke bare om skærmtid. Det viser Game On, og derfor bakker vi op om gaming som en naturlig del af byens kulturliv. Det gør vi både med festivalen og med vores nye mediefond, som skal udnytte det store potentiale i branchen," siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
I alt er der 40 arrangementer i forbindelse med festivalen og den foregår 1.-9. november. Målgruppen er 8-14-årige og deres familier.
Se programmet her.
RMN
Sidst opdateret: 30/10/2025 - 10:06












































