Man får et nyt værktøj, der kan gøre det lettere at starte nogle ledelsesmæssige og politiske drøftelser, om der er noget på ældreområdet i ens kommune, som skal ændres til gavn for de ældre.

Sådan lyder det fra Kirsten Vinther Kofod Løgsted, sundheds- og ældrechef i Ikast-Brande Kommune, når hun skal svare på, hvad kommunerne kan bruge NB-Ældres omfattende analyse af ældreområdet til.

Kirsten Vinther Kofod Løgsted er en af de ni ledere fra kommunerne, som sammen med tre forskere, har været med til at udvikle de 18 parametre, som kommunerne bliver bedømt på i analysen. De har også bestemt, hvor meget de enkelte indikatorer skal vægte i den samlede analyse, som netop er offentliggjort.

“På de parametre, hvor vi ikke scorer så højt, kan analysen være med til at sætte nogle snakke i gang både ledelsesmæssigt, men også politisk om, hvorvidt det er vigtigt for kommunen, at vi scorer højt på det. Og hvordan vi kan arbejde med det fremadrettet. Skal vi have en strategi, og skal vi udvikle os på det? Hvad vil vi prioritere i kvalitetsarbejdet?” siger ældrechefen fra Ikast-Brande og fortsætter:

“Man kan godt både politisk og ledelsesmæssigt tage nogle fravalg på nogle af parametrene, men så gør man det bevidst på et oplyst grundlag,” siger hun.

Vil fremlægge analysen politisk

I Ikast-Brande vil analysen helt klart blive vendt.

“Jeg vil sætte det på et ledermøde, hvor vi drøfter det. Det har vi også lige gjort med Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse. Så får vi en drøftelse af, om der er noget, vi skal arbejde videre med,” siger ældrechefen.

Der kan også være interesse for at ville drøfte det politisk, påpeger hun.

“De kan tage det op af egen drift, men vi i administrationen kan også lægge det frem og spørge, om det er noget, som de har lyst til at drøfte. Og det vil vi helt klart gøre her i Ikast-Brande,” siger Kirsten Vinther Kofod Løgsted.

Både de bedste og dårligste kan bruge resultaterne

Lige meget om man ligger i den gode eller dårlige ende, så er det en relevant kortlægning, som kan bruges i kommunerne.

“Der er en tendens til, at det er de dårlige fortællinger om ældreområdet, der bliver fremhævet. Men vi har alle sammen brug for at sole os i noget. Vi har alle sammen brug for at føle succes. Jeg har oplevelsen af, at hvis man vinder sådan en kåring, så kan det give noget til fællesskabet, man bliver stolt af sit arbejde. Det var noget, som jeg gerne ville vinde og fejre sammen med medarbejderne,” siger ældrechefen.

Men hvis man ender i den dårlige ende, så er det vigtigt at bruge resultatet konstruktivt, pointerer hun.

“Hvis man ligger sidst i den samlede analyse, eller i den dårligere ende, så tror jeg, det er vigtigt, at det ikke bliver en udskamning, at nu går det også bare dårligt hos os. Noget kan være udtryk for politiske og ledelsesmæssige prioriteringer, og det må man respektere. Men hvis man har lyst til at lave om på det, så kan man gå konstruktivt ind i arbejdet med de parametre, man ønsker at forbedre,” siger Kirsten Vinther Kofod Løgsted.

Hun peger også på, at kåringen og analysen kan være med til at sætte en væsentlig samfundsdebat i gang.

“Der er hele den samfundsmæssige del, som handler om at få en debat i gang om, hvad en god ældrepleje er, og hvad det vil sige at være en god kommune for ældre. Analysen kan også være med til at nuancere den debat og sætte fokus på det. Kvalitet i ældreplejen rummer mange elementer og har flere nuancer, og det, synes jeg, er vigtigt at få frem,” forklarer hun.