- Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nu kører læge-bussen til den sjællandske provins

Udgivet: 29/10/2025

Del artiklen:

I dag åbner den første af de tre nye busruter, der skal transportere læger fra hovedstadsområdet til Maribo, Nykøbing Sjælland og Kalundborg.

Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Bustransporten skal være med til at gøre det mere attraktivt at arbejde i de områder, hvor der er mangel på læger, siger Trine Birk Andersen, der er regionsrådsformand i Region Sjælland.

Der kommer til at være en afgang om morgenen og en igen om eftermiddagen, og alle busser er indrettet med borde, strøm og internet, så det er muligt at arbejde under transporten. Læger kan på busturen blandt andet få tid til at konsultere patienter over e-mail, forny recepter og lignende, forklarer Trine Birk Andersen.

Hun oplyser, at der er afsat fem millioner kroner til udviklingen og driften af de tre nye busruter.

"Det er en lille pris at betale, hvis det kan få flere læger ud til de områder, hvor der er brug for dem", siger regionsrådsformanden.

De nye busruter skal supplere tre eksisterende ruter, hvor sygehuslæger bliver kørt fra hovedstadsområdet til sygehuse i Slagelse og Nykøbing Falster. Det bliver også muligt for praktiserende læger at benytte sig af transportordningen.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/10/2025 - 09:43

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]