- Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Holstebro-organisation modtager kongeparrets socialpris

Udgivet: 28/10/2025

Del artiklen:

Det er nonprofitorganisationen Code of Care fra Holstebro, der har modtaget kongeparrets socialpris 2025.

Det skriver TV Midtvest.

Code of Care har siden 2011 hjulpet erhvervslivet med at ansætte mennesker med særlige arbejdsbehov og forskellige arbejdskapaciteter. Organisationen har siden sin start hjulpet over 3000 i job, lyder det.

"Code of Care skaber rum for, at kommuner og virksomheder i fællesskab kan lykkes med at få flere ind i arbejdsfællesskabet," lyder det i begrundelsen.

Prisuddelingen Kongeparrets Priser fandt sted mandag den 27. oktober i Ridehuset på Værket i Randers, hvor kong Frederik og dronning Mary uddelte tre priser - en kulturpris, en socialpris og en fællesskabspris.

Kongeparrets Priser - der tidligere gik under navnet Kronprinseparrets Priser - er blevet uddelt siden 2005 i samarbejde med Bikubefonden.

Som noget nyt markeres prisoverrækkelsen i år med et nyt format med tre programmer på DR, der skal give seerne et indblik i prismodtagernes arbejde og betydning.

Derudover kan seerne også se selve prisoverrækkelsen fra Randers på DR lørdag den 1. november.

TB

Sidst opdateret: 28/10/2025 - 12:12

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]