
- Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Spejdere gør klar til valg i Slagelse
Udgivet: 23/10/2025
Slagelse Kommune har fået hjælp af FDF-spejderne fra Korsør til at blive klar til kommunalvalget den 18. november.
Spejdergruppen, der er i Børnenes Rekordbog for at binde knob, har bundet 400 knob på 400 kuglepinde, der skal bruges i stemmeboksene i Slagelse, skriver TV2 Øst.
"Vi synes, det er en rigtig sjov måde at fortælle de unge mennesker om demokratiet i Danmark," siger spejderleder Lars Madsen til mediet.
For deres hjælp har spejderne fået 1000 kroner af kommunen.
Pengene skal gå til en tur i svømmehallen, har gruppen besluttet efter en demokratisk afstemning.
TB
Sidst opdateret: 23/10/2025 - 11:52












































