Om præcis fire dage begynder de første vælgere at aflevere deres brevstemmer til kommunevalget. Det er derfor næppe tilfældigt, at SF's Sisse Marie Welling har siddet lunt i feltet og ladet Pernille Rosenkrantz-Theil og til dels Enhedslistens Line Barfod gå i tidlige udbrud. For både i politik og cykelløb giver det måske nok tv-tid at gå i tidligt udbrud, men det afgørende er, hvem der ligger forrest, når mållinjen krydses.

Welling har kunnet tillade sig at vente med lanceringen af sin ambition om at blive overborgmester af den simple grund, at hun har to veje til at realisere målet.

Den enkle og direkte vej er at gå efter et rødt flertal til venstre for Socialdemokratiet - eventuelt med støtte fra de relativt røde radikale i København. Godt nok tyder meget på, at Enhedslisten med Line Barfod sidder med de fleste mandater, men det er ret simpelt for Welling blot at insistere på posten, fordi hun er en kandidat, som favner bredere.

Og her kan det blive en afgørende brik, at det er meget lettere for De Radikale at pege på Welling, mens støtte til en borgmester fra Enhedslisten kan give alvorlige bølgeskvulp med den klassiske social-liberale fløj, som trods alt også findes hos De Radikale i Hovedstaden.

Enhedslisten har med sin hårde retorik mod Pernille Rosenkrantz-Theil reelt spillet sig deres eneste stærke kort af hænde, nemlig at true med at pege på den socialdemokratiske kandidat. Det efterlader ikke meget tvivl, når Line Barfod har sagt, at hvis partiet ikke står til at kunne få posten på valgaftenen, vil de se mod SF for at vælte S.

Den anden vej for Sisse Marie Welling er en grundlæggende træthed med Socialdemokratiets monopol på overborgmesterposten siden posten blev oprettet i 1938, og derfor har flere af de borgerlige partier peget på, at de er klar til at støtte Welling, hvis de kan få mere politik og bedre poster i en aftale med hende. Og hun har her den fordel, at hun skal blot hente støtte fra et borgerligt parti med en lukrativ borgmesterpost, mens Pernille Rosenkrantz-Theil i givet fald skal finde attraktive tilbud til stort set samtlige borgerlige partier.

Gaza kan hjælpe Welling

En særlig joker i København er krigen i Gaza. Selvom emnet ved lov er udelukket fra at have nogen rolle i kommunalpolitik, så har både Enhedslisten og De Radikale spillet emnet på banen, og der er ifølge en meningsmåling en tredjedel af alle vælgere i Danmark, som mener, at Gaza spiller en rolle for deres stemmeafgivning ved kommunalvalget. Og da emnet fylder mere på venstrefløjen end højrefløjen, så kan det meget nemt være omkring halvdelen af alle vælgere i København, som vægter det ind i deres stemmeafgivning.

Det flytter næppe mange vælgere fra Socialdemokratiet til Enhedslisten eller De Radikale, men det kan få en del unge - som normalt har en lav valgdeltagelse ved kommunalvalget - til stemmelokalerne den 18. november. En af de ukendte faktorer er, i hvilket omfang Palæstina-bevægelserne griber den demokratiske mulighed, og opfordrer deres tilhængere til at straffe især Socialdemokratiets og de blå partiers tøvende politik i Palæstina-spørgsmålet ved at møde op til valgurnerne.

Sisse Marie Welling har også på Gaza-spørgsmålet valgt at gemme sig lidt i det store felt, men hun kan ende med at nyde godt af det, hvis Gaza-stemmerne sikrer et rent rødt flertal til venstre for Socialdemokratiet.

Welling har mindst 50 procent chance for at få overborgmesterposten

Der er altså rigtig mange ting, som trækker Wellings chancer op. Når vi på NB-Kommune foreløbigt i vores store KV25 borgmester prognose, som vi offentliggør mandag, kun giver Welling 50 procent chance, så skyldes det primært tre forhold:

• Hvor meget kommer parkering til at fylde i valgkampen og ved stemmeurnerne. Selvom det lyder grønt og smukt at være imod biler, så skaber det vrede selv hos traditionelle røde vælgere, at de hver dag skal bruge lang tid på at finde en parkeringsplads. Se bare utilfredsheden på Østerbro.
• Hvordan vægter de borgerlige partier attraktive poster versus politiske indrømmelser i konstitueringsforhandlingerne. Kan en borgerlige kandidat holde til at vælge en kandidat, som grundlæggende er imod flere p-pladser og skattelettelser. Helt enkelt så kan Pernille Rosenkrantz-Theil i en konstitueringsforhandling give de borgerlige partier større konkrete politiske indrømmelser end Welling, men modsat kan hun tilbyde færre poster, fordi hun skal fordele rovet ud til at flere partier.
• Endeligt er spørgsmålet, om de røde partier rent faktisk kan få de unge, som generelt er mere røde i København end de ældre, ned til stemmelokalerne eller nøjes de med at skrive på de sociale medier og deltage i demonstrationer for Gaza.

Valgkampen vil afklare en del af de spørgsmål

Pernille Rosenkrantz-Theils chancer har indtil nu været øget af tvivlen om Sisse Marie Wellings vilje til at kæmpe for posten. Med udmeldingen i går er den usikkerhed reduceret kraftigt. Men det ændrer ikke på, at de kommende ugers valgkamp vil afklare flere af spørgsmålene, og derfor er det absolut sandsynligt, at Sisse Marie Welling på valgdagen kan stå som den klare favorit til overborgmesterposten.

En af de ukendte faktorer er, hvordan Wellings kampvægt er, når Socialdemokratiet forventeligt kaster alle partiets ressourcer inklusiv fuld skrue på spin, presse og markedsføringsstrategier ind i den valgkamp, som partiets formand Mette Frederiksen har en kæmpestor aktie i qua sin personlige indblanding i valget af netop Rosenkrantz-Theil som spidskandidat.

Al erfaring siger, at når den politiske kamp bliver rigtig tæt og rå, så vil det vise sig, om kandidaterne har erfaringen og råstyrken til at kæmpe i det absolutte topræs i KV 25 valgkampen. Få tvivler på Rosenkrantz-Theils råstyrke, mens Welling er uprøvet på det niveau.