
- Foto: Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune løfter ældreplejen i budget 2026
Udgivet: 29/09/2025
Velfærden får et markant løft i Halsnæs Kommunes budget for næste år - særligt for de ældre borgere, hvor en stor del af det økonomiske råderum investeres i hjemmeplejen og byggeri af nye plejeboliger i kommunen.
Det skriver Halsnæs Kommune i en pressemeddelelse.
Det er Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der står bag budgetaftalen.
I budgettet afsættes også to millioner kroner årligt til aflastningstilbud til pårørende med hjemmeboende borgere med demens, mens også midler til en bedre overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse for sårbare elever prioriteres.
På Kulturområdet får Industrimuseet Frederiks Værk flere midler, mens kommunen på klimaområdet vil sikre, at vandløbende kan håndtere de stigende regnmængder.
Vi samler budgetforligene i takt med, at de falder på plads. Se andre kommuners budgetaftaler her: https://www.nb-kommune.dk/temaer/budget-2026
TB
Sidst opdateret: 02/10/2025 - 15:14
Temaer: Budget 2026













































