- Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Horsens forlænger budget med velfærdsinvesteringer

Udgivet: 16/10/2025

Del artiklen:

I Horsens Kommune har forligspartierne Socialdemokratiet, Venstre, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og løsgænger Irene Simonsen indgået en tillægsaftale som en forlængelse til budgetaftalen for 2024 og 2025.

Dermed er kommunens budget for 2026 på plads, fremgår det af Horsens Kommunes hjemmeside.

Aftalen indeholder et samlet løft på 160 millioner kroner til folkeskolerne fra 2026 til 2029, ligesom at dagtilbuddene i samme periode også tilføres samlet 65 millioner kroner og ældreområdet 80 millioner kroner.

Derudover er der afsat midler til investeringer i klimasikring samt nye cykelstier og veje.

Budgetaftalen blev allerede indgået i juni , men blev vedtaget på et byrådsmøde den 7. oktober.

"Efter mange års målrettet arbejde for at bringe kommunens økonomi på et stærkere fundament, er vi nu der, hvor vi kan starte den næste betydningsfulde rejse for vores kommune. Med befolkningsvæksten som motor og et solidt politisk lederskab og samarbejde i ryggen, står vi i forligskredsen bag en historisk vigtig budgetaftale. Aftalen sikrer genopretning af økonomien på de store velfærdsområder og finansiering af store klimasikrings- og infrastrukturprojekter," skrev borgmester Peter Sørensen (S) om tillægsaftalen i et opslag på Facebook i juni.

PDF åbnes i et nyt vindue

Budget 2026 i Horsens Kommune

Vi samler budgetforligene i takt med, at de falder på plads. Se dem her.

TB

Sidst opdateret: 07/11/2025 - 13:48

Temaer: Budget 2026

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]