
- Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Læsø-budget forventer underskud i de kommende år
Udgivet: 17/10/2025
En enig kommunalbestyrelse har godkendt budgetaftale for 2026 i Læsø Kommune.
Det fremgår af Læsø Kommunes hjemmeside.
I budgetaftalen er det Social-, børne- og kulturudvalget, der har det største udgiftsområde med over 81 millioner kroner, der skal gå til den generelle velfærd i kommunen.
Dernæst er det Ældre- og sundhedsudvalget med et budget på lidt over 58 millioner kroner, mens Teknik- og Havneudvalget har et budget på knap 13 millioner kroner.
I 2026 får kommunen et særtilskud på 10 millioner kroner, men ikke i overslagsårene 2027 til 2029.
Derfor forventes et underskud i de kommende år, da der endnu ikke er indregnet et særtilskud, fremgår det af referatet fra kommunalbestyrelsesmødet den 13. oktober, hvor budgettet blev godkendt.
Vi samler budgetforligene i takt med, at de falder på plads. Se dem her.
TB
Sidst opdateret: 07/11/2025 - 13:48
Temaer: Budget 2026













































