
- Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Gentofte kommune sænker skatten i budget for 2026
Udgivet: 29/09/2025
Der er endnu en gang fundet penge i Gentoftes budget for 2026 til at sænke kommuneskatten.
Det skriver Gentofte Kommune i en pressemeddelelse.
Budgetaftalen for det kommende år er indgået af De Konservative, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF, Venstre og Enhedslisten. Her er det to-årige budget, der blev indgået sidste år blevet bekræftet.
I budgettet har aftalepartierne at sænke skatten med 0,1 procentpoint til 24,14 procent.
Kommunen havde tidligere varslet at måtte hæve skatten med 0,22 procentpoint i 2025 som konsekvens af udligningsreformen, lyder det. Men det blev afblæst med sidste års budget aftale, hvor kommunen også sænkede skatten.
Derudover afsættes der 44 millioner kroner ekstra til specialundervisning og det specialiserede børne- og voksenområde.
"Vi står som kommune et stærkt sted, hvor vi både kan investere i velfærd og endnu engang sænke skatten. Det kan vi takket være en robust økonomi og vores systematiske og vedvarende fokus på at skabe forbedringer og effektiviseringer overalt i kommunen," siger borgmester Michael Fenger (K) i pressemeddelelsen.
Vi samler budgetforligene i takt med, at de falder på plads. Læs andre kommuners budgetforlig her: https://www.nb-kommune.dk/temaer/budget-2026
TB
Sidst opdateret: 02/10/2025 - 15:03
Temaer: Budget 2026













































