- Foto: Solrød Kommune

Igangværende anlægsprojekter fylder i Solrøds budget

Udgivet: 25/09/2025

Del artiklen:

Det Konservative Folkeparti, VoresSolrød, Liberal Alliance, HavdrupListen, Venstre og Danmarksdemokraterne har indgået en budgetaftale for 2026 i Solrød Kommune. Dermed er Socialdemokratiet ikke med i aftalen.

”Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at lave en budgetaftale, som 16 ud af 19 byrådsmedlemmer er en del af, særligt så tæt på et kommunalvalg. Der er ingen af os, der har fået alle vores ønsker opfyldt, men vi har alle sammen fået initiativer med i aftalen," siger borgmester Emil Blücher (LA).

I kommunen er der anlægsprojekter i gang for omkring 327 millioner kroner, og derfor begrænser det muligheden for nye initiativer i budgetperioden, fremgår det.

Derfor etableres der en anlægsbudgetsikkerhedspulje på to millioner kroner, der skal imødegå uforudsete merudgifter. Puljen realiseres gennem en reduktion af sikkerhedspuljen på driftsområdet.

På sundheds- og ældreområdet prioriteres der én million årligt til at styrke demensindsatsen, derudover afsættes der 100.000 kroner til at udarbejde en pjece, der skal belyse muligheder for aktiviteter for seniorer i Solrød Kommune.

Socialdemokratiet havde ønsket et lønløft til plejepersonalet i hjemmeplejen, men det er ikke blevet en realitet, og det er blandt andet en af grundene til, at de står udenfor budgetaftalen, der ifølge dem 'ikke er i balance'.

PDF åbnes i et nyt vindue

Budget 2026 i Solrød Kommune

Se de øvrige kommuners budgetaftaler, som NB-Kommune løbende dækker, her: https://www.nb-kommune.dk/temaer/budget-2026

AØM

Sidst opdateret: 02/10/2025 - 15:06

Temaer: Budget 2026

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]