Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af borgere på seniorpension for første gang er faldet. Dermed er der nu en tilbagegang i antallet af borgere på begge ordninger for tidlig tilbagetrækning.

Det skriver NB-Økonomi.

Selvom faldet i seniorpensionister ikke er voldsomt stort, er det meget interessant set med kommunale briller. I modsætning til Arne-pensionen er det nemlig kommunerne, der står med udgifterne til seniorpensionen – 20 procent det første år, gradvist stigende til 80 procent.

Tallene er samtidig en del af en generel tendens, hvor flere og flere seniorer bliver lidt længere på arbejdsmarkedet. Det er, sammen med tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft, en af grundene til de store opskrivninger af råderummet, der har præget det politiske landskab de seneste to år. Du kan læse mere om de arbejdende seniorer i artiklen herunder.

Fald i begge ordninger

Imens kurven for Arne-pensionen har været nedadgående i lidt over et års tid, så er det altså første gang, at antallet af seniorpensionister falder. Der er tale om et yderst beskedent fald på 47 personer fra kvartal til kvartal, men det har længe været et åben spørgsmål i kommune-land, hvornår ordningen fandt sit reelle niveau. For det første står kommunerne med størstedelen er udgiften til ydelsen, og for det andet, er seniorpensionen ikke en væsentlig faktor i det store udligningsregnestykke, hvilket giver anledning til væsentlig byrdefordelingsmæssig belastning kommunerne imellem.

Selvom tilgangen til ordningen de seneste år er faldet, så det samlede antal er steget indtil nu. I grafen herunder kan du se udviklingen i antallet af borgere på Arne- og seniorpension siden 2020.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Det er dog vigtigt at bemærke, at der sammen med den stigende pensionsalder også er en naturlig forskydning i tilgangen til seniorpensionen, da man tidligst kan komme på ordningen seks år før folkepensionsalderen.

I de to kort herunder kan du se, hvor mange der er på Arne- og seniorpension i din kommune.