Rådmand for Ældre og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, Brian Dybro (SF), har fået nok af svindel på socialområdet. Derfor foreslår han nu at nedsætte en kommunal kontrolgruppe.

"Vi har set flere tilfælde beskrevet i pressen om svindel på botilbud, hvor man har trukket store summer ud af botilbuddet. Samtidig har vi en voldsomt stor stigning i udgifterne på det specialiserede socialområde, fordi flere har brug for hjælp," siger Brian Dybro til NB-Social og fortsætter:

"Det er jo nogle penge, som skulle gå til at hjælpe mennesker, der har brug for hjælp."

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har i en efterretningsvurdering fastslået, at private bosteder, krisecentre og socialtilbud indgår som led i økonomisk og organiseret kriminalitet.

Samtidig presser netop botilbudsområdet kommunerne økonomisk. I 2024 brugte kommunerne 28 milliarder på botilbud på det specialiserede voksenområde. Her er omkring 40 procent private eller fondsejede tilbud.

Kontrolgruppen vil skulle føre tilsyn, lave stikprøver, undersøgelser og samarbejde med andre relevante myndigheder. Det kunne være Socialtilsynet, skat og politiet.

Forslaget er inspireret af lignende kontrolgrupper i kommunen. Eksempel har Odense Kommune både haft succes med en kontrolgruppe, der holer øje med overholdelsen af arbejdsklausulerne på de offentlige byggerier, og en kontrolgruppe ved socialt bedrageri. Det kommer som led i de igangværende budgetforhandlinger.

"Det her kan virkelig gøre mig vred. Vi skal vende hver en krone på socialområdet. Samtidig har vi de her plattenslagere, der svindler. Vi har eksempler på tidligere natklubejere, der har startet botilbud op, og det synes jeg, vi skal komme til livs. For pengene går fra dem, der har brug for hjælpen."

Brian Dybro estimerer, at kontrolgruppen vil koste 2,9 millioner kroner årligt. Men da kommunen har andre kontrolgrupper, forestiller han sig, at man måske kan gøre det billigere ved at lægge dem sammen.

Imod at kunne trække profit ud af private tilbud

Foruden forslaget om den kommunale kontrolgruppe, så går Brian Dybro også ind for et forbud mod at kunne trække profit ud af private tilbud. Det har regeringen dog afvist.

"Nu har KL været ude med et forslag om et loft på fem procent. Det er det næstbedste. Men det er der heller ikke noget, der tyder på, at der er opbakning til."

Et andet initiativ, der har været fremme på botilbudsområdet, handler om indrapportering af høje prisstigning.

Kommunerne i KKR Sjælland er i gang med et større samarbejde for at sikre en mere økonomisk bæredygtig udvikling på det specialiserede socialområde. I den forbindelse har kommunerne givet hinanden håndslag på, at de vil indrapportere prisstigninger over fem procent til Socialtilsynet.

Det forslag er Brian Dybro heller ikke afvisende overfor.

"Jeg er helt åben over for, at vi kan gøre andet end det, jeg lige har foreslået her. Det væsentligste er, at vi i langt højere grad kommer efter dem, som dybest set misbruger systemet. Og det tænker jeg må være i alles interesse."

Kritik fra de ikke-offentlige sociale tilbud

Direktør for LOS (Landsorganisationen for sociale tilbud) Mads Roke Clausen mener ikke, forslaget er hensigtsmæssigt, da det er Socialtilsynet, der skal drive kontrollen med botilbuddene. LOS repræsenterer de ikke-offentlige tilbud.

"Socialtilsynene har et 360-graders perspektiv på tilbuddene, der gør, at de har de bedste forudsætninger. Det er også dem, der arbejder sammen med National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Hvidvasksekretariatet. Så der er faktisk et sikkerhedsnet derude, som er ved at blive strammet, og det støtter vi."

Samtidigt er han bekymret for, om Odense Kommune ville være fagligt dygtige nok til at opdage svindlen.

Mads Roke Clausen understreger, at han selv er forarget over den svindel, der har været på botilbudsområdet, ligesom LOS ekskluderer de medlemmer, der ikke lever op til reglerne.

En anden udfordring med forslaget er ifølge Mads Roke Clausen, at det vil kunne medføre en masse bureaukrati, hvis alle kommuner begyndte at indføre lignende initiativer. Risikoen er nemlig, at der vil komme alle mulige kommunale særregler, der vil øge bureaukratiet for både kommunerne og leverandørerne.

"Det vil derfor koste mere end de 2,9 millioner kroner, da der ville komme mange flere administrative byrder, hvis tilbuddene har flere tilsyn at skulle leve op til. Samfundsøkonomisk er det ikke en særlig effektiv måde at gøre det på," siger Mads Roke Clausen.