Tidligere var det kun borgmestre i få kommuner som  Frederiksberg og Gentofte forundt at komme til kongelig nytårstaffel. På billedet borgmester i Frederiksberg Kommune Mads Lebech (til venstre) og borgmester i Gentofte Kommune Hans Toft (til højre) til nytårskur i 2003.

Tidligere var det kun borgmestre i få kommuner som Frederiksberg og Gentofte forundt at komme til kongelig nytårstaffel. På billedet borgmester i Frederiksberg Kommune Mads Lebech (til venstre) og borgmester i Gentofte Kommune Hans Toft (til højre) til nytårskur i 2003. - Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Alle borgmestre inviteres til kongelig nytårskur

Kongehuset har foretaget ændringer i de traditionsrige nytårskure, der afholdes hvert år i forbindelse med årsskiftet. Fremover er borgmestre og regionsrådsformænd også at finde på gæstelisten.

Udgivet: 17/09/2025

Thit Bording

Journalist

Del artiklen:

I det nye år vil alle landets 98 borgmestre og fem regionsrådsformænd for første gang blive inviteret til kongelig nytårskur.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Dette er blot en af flere ændringer til de traditionsrige nytårskure, der løber over to dage i begyndelsen af hvert år.

Tidligere var det kun borgmestre for Gentofte og Frederiksberg Kommune, der var inviteret med til "Store Nytårskur", hvor andre udvalgte repræsentanter for landsorganisationer også var på gæstelisten.

Men fra 2026 bliver borgmestrene og regionsrådsformændene indbudt til en selvstændig nytårskur.

Ifølge kongehuset vil den blive afholdt mandag den 5. januar i Christian VIII's Palæ på Amalienborg klokken 10.30.

Vil gøre kurene med tidssvarende

Udover den nye selvstændige nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd vil kongehuset også invitere flere organisationer, foreninger og fonde samt repræsentanter fra professionshøjskoler, erhvervsakademier og en række kunstneriske uddannelser - og ikke kun universiteterne som førhen.

Ifølge kongehuset sker ændringen, fordi man blandt andet ønsker at sikre en større repræsentativ og geografisk bredde i deltagekredsen.

Derudover er der også foretaget ændringer i de rangklasser, der er blevet brugt ved nytårskuren til for eksempel at bestemme, hvem der har måtte møde i kur, samt i hvilken rækkefølge gæsterne er mødt.

Fremover vil rangklasserne kun blive brugt i et begrænset omfang "som rettesnor", da rangfølgen i dag fremstår "utidssvarende", lyder det.

Derfor skifter nytårskuren for de øverste rangklasser også navn til "Kur for det offentlige Danmark og udvalgte grupper med adels- og ærestitler".

Fra tre til fire kongelige nytårskure

Oprindeligt var det kong Frederik III, der var konge fra 1648 og 1670, som igangsatte traditionen med en kongelige nytårskur.

Siden er der blevet foretaget flere ændringer til nytårskurene.

De seneste år har der foruden nytårskur- og taffel den 1. januar med regeringen været tre nytårskure:

"Lille nytårskur" hvor repræsentanter for Højesteret og de to garderegimenters officerskorps er inviteret, en nytårskur for diplomatiet samt "Store nytårskur" for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen efterfulgt af en kur for de øverste rangklasser, repræsentanter for landsorganisationer og kongelige protektioner.

Sidst opdateret: 17/09/2025 - 12:12

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]