- Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kvindelige byrådspolitikere giver partierne flere stemmer

Udgivet: 15/09/2025

Del artiklen:

Hvis et parti har en mandlig og en kvindelig kandidat, der kæmper om den samme plads i byrådet, skal de krydse fingre for, at kvinden løber med sædet.

Sker det, vil det pågældende parti i gennemsnit få 13,4 procent flere stemmer og 0,31 flere pladser i byrådet ved næste kommunalvalg. Samtidig øger partiet sin andel af valgte kvinder med 10,7 procentpoint, og de personlige stemmer, tildelt partiets opstillede kvinder, stiger med 42,8 procent.

Det skriver Mandag Morgen på baggrund af ny dansk forskning, der har undersøgt, hvordan indvalget af en kvinde påvirker et partis fremtidige valgresultater. Forskerne påviser også, at mænd ikke får færre stemmer på bekostning af kvinders fremgang.

Årsagen er, at kvinder i partier øger samhørigheden, og at partier med en mere balanceret kønsfordeling bliver anset som mere legitime og mindre fjendtlige af vælgerne, vurderer manden bag forskningen, Frederik Kjøller fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

”Den ekstra kvinde lader til at forbedre den interne partidynamik og den måde, vælgerne betragter partiet på,” siger han til Mandag Morgen.

Andelen af indvalgte kvinder er steget fra 27 til 36 procent i perioden 2005-2021. Der er dog fortsat barrierer for kvinder i politik – andelen af opstillede kvinder til kommunalvalget i 2021 var eksempelvis kun 34 procent.

AØM

Sidst opdateret: 15/09/2025 - 11:07

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]