Regeringen lancerede torsdag aften en pakke med tiltag, der skal mindske virksomhedernes udgifter til det udvidede producentansvar for emballageaffald, der træder i kraft 1. oktober 2025.

Den mest markante ændring er, at regeringen vil tvinge gebyrerne ned, så virksomhedernes udgifter i forbindelse med overgangen til den nye opgavefordeling ender på maksimalt 1,2 milliarder kroner.

Det skriver NB-Forsyning & Klima.

Mens erhvervslivet jubler over kursskiftet blot 20 dage før startdatoen, mødes SVM-regeringens forslag med utilfredshed i Brancheforeningen Cirkulær, der repræsenterer kommunerne og de kommunalt ejede affaldsselskaber.

"Vi er med på, at producentansvaret er en omvæltning for virksomhederne, og vi er enige i, at ikke alle elementer i reglerne er perfekte. Men at panikændre i de økonomiske rammer så kort tid inden ikrafttrædelse er kun med til at øge bureaukratiet og kompleksiteten," siger Louise Brix, regulatorisk chef i Brancheforeningen Cirkulær.

Målet med aftalen er, "at producentgebyret bliver billigere og ikke kommer til at ligge over det niveau, som var forventet, da vi indgik den politiske aftale om implementering af EU’s emballagedirektiv om udvidet producentansvar i 2022," lyder det i pressemeddelelsen fra regeringen. I aftalen blev det vurderet, at producenterne ville få ekstraudgifter for 1,5 milliarder kroner - og at husholdningernes affaldsgebyrer ville falde tilsvarende.

Cirkulær slår fast, at det er uklart, hvordan kommunerne skal finansiere og reducere udgifter ud over de 1,2 milliarder kroner. Kommunerne må bl.a. ikke krydssubsidiere mellem forskellige affaldsordninger og kan derfor ikke spare på genbrugspladsordningen for at finansiere et underskud på henteordninger for emballager. Derfor er højere affaldsgebyrer end hidtil planlagt den sandsynlige konsekvens af, at regeringen vil begrænse prisstigningerne på produkter, der påvirkes af det udvidede producentansvar.

Naturligt med prisstigninger

Brancheforeningen Cirkulær understreger, at det ikke kan overraske, at priserne generelt er steget markant mere end antaget under forarbejdet i 2021.

”Det er en misforståelse, at udgifterne til at indsamle emballageaffald er en fast størrelse. De afspejler udgifterne til at købe affaldsbeholdere og skraldebiler, løn til skraldemændene og udgifter til diesel og el. Og de omkostninger ændrer sig naturligvis efter markedssituationen – uanset hvad man skriver i en politisk aftale. Derfor har kommunerne større udgifter end 1,2 mia. kr., og vi har svært ved at tolke, hvordan disse kan dækkes,” siger Louise Brix, der samtidig peger på, at det er svært at se, hvordan regeringen vil sikre, at flere emballager genbruges og genanvendes.

Cirkulær pointerer, at kommunerne ikke må krydssubsidiere mellem forskellige affaldsordninger. "Kort fortalt må man derfor ikke spare på genbrugspladsordningen for at finansiere et underskud på henteordninger for emballager," forklares det.

Genberegninger på vej

I nogle kommunerne er affaldsgebyrerne for 2026 allerede godkendt i kommunalbestyrelsen, men nu står kommunerne foran en større regneopgave, som alt andet lige vil hæve taksterne.

"Gennemføres regeringens intentioner, skal kommunerne sandsynligvis genberegne borgernes affaldsgebyrer for 2026. I mange kommuner står husholdningerne til at få billigere affaldshåndtering, men disse prisfald risikerer nu at blive aflyst," skriver Brancheforeningen Cirkulær.

Den overordnede anbefaling fra brancheforeningen er, at partierne skal undlade "at pille ved økonomien i systemet for årene 2025 og 2026". I stedet opfordres partierne til fokusere "mod at skabe en enklere struktur for producentgebyrerne fra 2027".

Ensrettede beregninger

Kommunernes forskellige gebyrniveauer har været kritiseret, og med aftalen vil rammerne for beregning af gebyrer blive ensrettet på tværs af kommunerne, og samtidig afskaffes emballageafgiften i 2026 og 2027. Cirkulær støtter, at man udarbejder en såkaldt nøgletalsmodel, der forenkler måden, kommunernes omkostninger til indsamling af emballager opgøres på.

Det udvidede producentansvar er et resultat af et EU-direktiv, som et bredt folketingsflertal implementerer gennem en aftale fra 2022. Cirkulær advarer om, at det kan være i strid med EU’s statsstøtteregler, hvis kommunerne alligevel skal være dække dele af udgifterne, da "producentansvaret foreskriver, at virksomhederne skal dække de fulde omkostninger ved at indsamle og håndtere emballageaffaldet".

Brancheforeningen påpeger derudover, at COWI’s oprindelige beregning bygger på en række problematiske antagelser. Bl.a. at affaldsbeholdere med emballager (plast, metal og mad- og drikkekartoner samt pap og papir) kan nøjes med at blive tømt hver 4. uge.  Virkeligheden er, at kommunerne ofte har valgt at tømme den type beholdere hver 2. eller 3. uge, for at undgå overfyldte beholdere.

"Det øger selvsagt omkostningerne, men afspejler omvendt at mængden af emballager er stor – og fortsat stigende," lyder det i kommentaren til regeringens udspil.

Lånepulje til kommuner

Producentgebyrerne, der tilgår kommunerne, skal som led i aftalen betales i fire rater á 250 mio. kr., og de resterende op til 200 mio. kr. kan betales med en ekstra opkrævning over en fireårig periode. Regeringen har som "intention", at kommunernes likviditet ikke påvirkes negativt af ændringerne.

"Eventuelle likviditetsmæssige konsekvenser i kommunerne, som følger af udskydelse af opkrævningen af producentgebyret, vil derfor blive håndteret ved en lånepulje," skriver ministeriet.

Regeringens repræsentanter forholder sig i pressemeddelelsen derudover ikke til, hvilke konsekvenser ændringen i 11. time vil få for kommunernes affaldsgebyrer. Økonomiminister Stephanie Lose siger, at det var nødvendigt at gribe ind, men siger videre, at "den kortsigtede løsning" dog kun er "første skridt".

Regeringens repræsentanter forholder sig i pressemeddelelsen ikke til, hvilke konsekvenser ændringen i 11. time vil få for kommunerne. Økonomiminister Stephanie Lose siger, at det var nødvendigt at gribe ind, men siger videre, at "den kortsigtede løsning" dog kun er "første skridt".

"Nu venter et stort arbejde med at sikre en mere holdbar og fornuftig implementering også på mellemlang og længere sigte, og det er en bunden opgave at levere på det - med blik for både omkostninger og byrder for virksomhederne," siger Stephanie Lose (V) i pressemeddelelsen.

KL har ikke kommenteret regeringens udspil endnu.