
Mere end to ud af tre pædagoger på en tilfældig dag i januar eller februar i år var alene med den samlede børnegruppe på deres stue i perioder af dagen. Det viser en nye undersøgelse fra BUPL. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
I disse kommuner har pædagoger stået alene med børnene
Normeringerne i de kommunale daginstitutioner opleves anderledes af pædagoger, end de burde på papiret. Ifølge en undersøgelse fra BUPL svarer 61 procent af pædagoger på landsplan, at de sjældent eller aldrig lever op til normeringerne.
Udgivet: 11/09/2025
To ud af tre pædagoger på landsplan oplever, at de sjældent eller aldrig har en normering på én voksen til tre vuggestuebørn og én voksen til seks børnehavebørn i hverdagen.
Det viser en undersøgelse fra BUPL, der bygger på besvarelser fra i alt 13.173 pædagoger og ledere i kommunale og selvejende daginstitutioner.
Her svarer 41 procent af de adspurgte pædagoger, at de sjældent lever op til normeringen på deres stue, mens 20 procent svarer, at de aldrig lever op til normeringen.
Modsat svarer fem procent af pædagogerne, at de altid lever op til normeringen, men 34 procent ofte lever op til normeringen.
Undersøgelsen viser samtidig også, at mere end to ud af tre pædagoger på en tilfældig dag i januar eller februar i år var alene med den samlede børnegruppe på deres stue i perioder af dagen. På landsplan stod pædagogerne i gennemsnit alene med 16 børnehavebørn eller ni vuggestuebørn, viser undersøgelsen.
Kort om undersøgelsen
BUPL's vilkårsundersøgelse blev udsendt som en elektronisk survey til medlemmer af BUPL og BUPL-A i perioden mellem den 29. januar og den 17. februar 2025.
I alt 23.191 ud af 58.298 medlemmer har deltaget - heraf 20.230 komplette besvarelser. Det giver en svarprocent på 40 procent.
Undersøgelsen består af flere delemner - herunder medarbejderes oplevelser i kommunale og selvejende daginstitutioner, fritidsinstitutioner samt SFO og fritidshjem.
Undersøgelsens del om pædagogernes oplevelser af normeringer i daginstitutionerne bygger på svar fra 13.173 medlemmer, der arbejder som pædagoger i kommunale og selvejende daginstitutioner.
Ifølge BUPL er undersøgelsen repræsentativ i forhold til køn, geografi og ejerform - i forhold til alder er pædagoger i alderen 20 år til 39 år en smule underrepræsenteret, mens pædagoger over 50 år er en smule overrepræsenteret.
Undersøgelsens del om de kommunale forskelle omfatter ikke kommunerne Fanø, Langeland, Læsø, Samsø og Ærø.
Store kommunale forskelle på pædagogers oplevelser
Dykker man ned i tallene, er der tydelige forskelle mellem kommunerne.
I Lemvig Kommune er det kun er hver fjerde pædagog, der oplever sjældent eller aldrig at leve op til normeringen på én voksen til tre vuggestuebørn og én voksen til seks børnehavebørn, mens det eksempelvis i Morsø og Odsherred kommuner omkring hver tredje pædagog, der oplever samme.
Modsat oplever mere end 80 procent af pædagoger i kommunerne Greve, Holstebro og Faxe, at der sjældent eller aldrig bliver levet op til normeringen.
I Vallensbæk er pædagoger i gennemsnit alene med 23 børn
Der er samtidig også store forskelle på om pædagogerne har stået alene med hele børnegruppen alt afhængigt af postnummer.
Bedst står det til i Nyborg Kommune, hvor 37 procent af de adspurgte pædagoger en tilfældig dag i januar eller februar var alene med den samlede børnegruppe på deres stue i perioder af dagen.
Modsat er det igen i Faxe Kommune, at flest pædagoger svarede, at de har stået alene med børnegruppen. Her svarede hele 87 procent af de adspurgte pædagoger, at de har været selv.
Undersøgelsen giver også et tal på, hvor mange børn pædagoger i de forskellige kommuner i gennemsnit har stået alene med.
Her har pædagoger i Vallensbæk Kommune i gennemsnit været alene med 23 børnehavebørn, hvilket er det højeste antal blandt alle kommuner.
Ser man på det gennemsnitlige antal vuggestuebørn, er det i Brønderslev Kommune, at det højeste antal findes. Her har pædagoger i gennemsnit været alene med 13 vuggestuebørn.
BUPL-formand efterspørger politisk tiltag
Kommunerne har siden sidste år været forpligtet af loven om minimumsnormringer til at have en gennemsnitlig normering i hele kommunen på én medarbejder til tre vuggestuebørn og én medarbejder til seks børnehavebørn.
Men undersøgelsen fra BUPL viser, at selvom kommunerne på papiret lever op til normeringerne, så er virkeligheden for pædagogerne en anden.
Og det er ikke godt nok, at de "hårdt tilkæmpede minimumsnormeringer ikke slår bedre igennem ude på stuerne efter loven er trådt i kraft", lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler i en pressemeddelelse.
”Minimumsnormeringerne var en vigtig bund under børneområdet og en prop i mange års besparelser, og med dem er der nu en grænse for, hvor meget kommunerne kan spare på børneområdet uden at komme på kant med loven. Men med den virkelighed, pædagogerne fortæller om, må vi bare erkende, at der skal mere til – uagtet at mange kommuner allerede lever op til minimumsnormeringerne på papiret," siger hun.
BUPL-formanden kalder derfor på politikerne til at bygge oven på minimumsnormeringerne for styrke kvaliteten i daginstitutionerne og lokke flere til faget - samtidig med at man skal have lukket de huller i loven, der gør, at normeringerne ser bedre ud på, end de egentlig er.
"Dem skal vi have lappet, så børnene får den kvalitet, de blev lovet. Det handler blandt andet om, at ledere og langtidssyge medarbejdere selvfølgelig ikke bør tælle med, og om at sikre, at pædagoger ansat til at støtte børn med særlige behov heller ikke indgår i normeringen," siger Elisa Rimpler i pressemeddelelsen.
I sidste uge kom regeringen med et børneudspil, der skulle være en håndsrækning til de pressede daginstitutioner. Her fremgår det, at regeringen netop ønsker at fjerne de pædagogiske ledere fra normeringerne.
Men ifølge NB-Økonomi vil det sætte en ny grænse for minimumsnormeringerne, som mange kommuner vil få svært ved at nå økonomisk.
Sidst opdateret: 11/09/2025 - 12:10












































