- Foto: Viborg Kommune

Budgetforlig med fokus på socialområdet underskrevet i Viborg

Udgivet: 03/09/2025

Del artiklen:

Med opbakning fra samtlige medlemmer i byrådet er et budgetforlig i Viborg Kommune nu på plads.

De store overskrifter er familie- og socialområdet og beredskab.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det er blandt andet stigende udgifter til støtte til børn og unge og til flere udsatte borgere med komplekse behov, der har fået politikerne til at prioritere 145 mio. kroner over fire år til familie- og socialområdet.  

Derudover er det skærpede trusselbilledet årsag til, at der efter aftale med Silkeborg Kommune afsættes knap 54 millioner kroner over de næste fire år til at øge bevillingen til Midtjysk Brand og Redning.

I forliget er der også afsat 71 millioner kroner til at opføre nye rammer for to døgn- og aflastningstilbud for børn og unge. 

"Jeg er stolt af, at vi i fællesskab alle partierne imellem er lykkedes med at prioritere både økonomisk tunge områder og samtidig finde plads til mange mindre og nye ønsker fra samtlige partier," siger borgmester Ulrik Wilbek (V) om budgetforliget. 

PDF åbnes i et nyt vindue

Budgetforlig i Viborg Kommune 2026

Vi samler budgetforligene i takt med, at de falder på plads. Du kan finde dem her: https://www.nb-kommune.dk/temaer/budget-2026

AØM

Sidst opdateret: 29/09/2025 - 15:08

Temaer: Budget 2026

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]