Kommuner skal have bedre mulighed for at sætte solceller op på tagene af de bygninger, som de ejer, så flere solcelleprojekter kan bidrage til den grønne omstilling.

Rundt om i landets kommuner er solcelleprojekter nemlig blevet lagt ned, fordi den nuværende lovgivning har vanskeliggjort opførelsen af dem. Regeringen foreslår i sit finanslovsforslag for 2026 at fjerne en række krav til kommunerne, hvilket forventes at koste 400 millioner kroner fra 2026 til 2030.

Det skriver NB-Forsyning & Klima.

Lovændringen vil betyde, at kommuner ikke længere skal oprette et særskilt selskab, hvis det vil opsætte og drifte solceller på kommunale tag, ligesom kravet om kommunal modregning for solceller til egetforbrug bliver skåret væk. Som reglerne er nu, bliver kommuner modregnet i bloktilskud, for de besparelser, de opnår.

"Samlet set er det her en enorm bureaukratisk lettelse. Jeg tror, at det helt konkret kommer til at betyde, at vi får langt flere solceller op på de kommunale tage," sagde Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL's klima- og miljøudvalg og borgmester i Middelfart Kommune, til Ritzau.

Projekt kan få nyt liv i Stevns

En af de kommuner, som har lagt et projekt ned, er Stevns Kommune. Ønsket var at sætte solceller på taget af Stevnsbadet, men den nuværende lovgivning gjorde, at investeringen ikke stod på "mål med den mulige besparelse", lød det i begrundelsen for sløjfningen af projektet i april.

Finanslovsforslaget bliver derfor glædeligt modtaget af borgmester Henning Urban Dam Nielsen (S).

"Det betyder, at vi i større omfang kan tage et ansvar for vores eget forbrug i kommunale bygninger, og dermed være med til at udfase brugen af fossile brændsler. Jeg mener, at vi har et ansvar for det, som vi får bedre muligheder for nu," siger Henning Urban Dam Nielsen til NB-Forsyning & Klima.

Selvom pilotprojektet på Stevnsbadet blev lagt ned, betød det ikke, at Stevns Kommune stoppede med at undersøge, hvilke muligheder der er for solceller på kommunens tage. Med finanslovsforslaget bliver processen nemmere, og borgmesteren har allerede rakt ud til kommunaldirektøren med beskeden om at kigge på det igen.

Det er et "klart signal" til borgerne i kommunen om, at der er politisk velvilje til at opsætte solceller på tagene fremfor i det åbne land, fortæller Henning Urban Dam Nielsen.

"Jeg møder meget ofte borgere, der siger: 'Sæt dem (solcellerne, red.) op på tagene i stedet for ud på markerne'. Det har virkelig været vanskeligt at forklare, hvorfor vi havde så svært ved at sætte det op på tagene," siger han og tilføjer:

"Det, som bare er vigtigt at understrege, er, at vi slet ikke kommer i mål med produktionen af den grønne strøm ved at sætte solceller på kommunale tage. Der skal også være noget ved siden af, men balancen bliver bedre nu. Jeg håber også, at det betyder, at folk får lidt mere mod på at være med til at udvikle de større projekter på land."

Solceller på tage er ikke nok

Nyheden om, at regeringen vil fjerne kravene til kommunerne, nåede også til Klimafolkemødet i sidste uge, hvor netop debatten om solcellernes placering var på programmet. Her var Urland og Momentum i dialog med rådgivningsselskabet Nordløv og Københavns Kommunes bygningsfornyelse.

Her blev det ligeledes understreget, at solceller på kommunernes tage ikke alene kan opfylde det behov, som Danmark har for at producere vedvarende energi fra solceller.

"Man kan næsten få fornemmelsen af, at der er et ønske om det omvendte. Altså at det var sol på byens tage, der skulle opfylde langt større behov, end det skulle ude i det åbne land. Men det er altså sådan, at det er i det åbne land, at vi får skala i anlæggene," lød det fra moderater Helga Grønnegaard fra Urland på scenen.

Ingeniørforeningen IDA har regnet på, hvilken betydning solceller på store tage vil give. Analysen viser, at det er muligt at hente op mod 10 gigawatt kapacitet fra solcellerne. Til sammenligning har Danmark i dag en samlet kapacitet på 4,2 gigawatt.

Det er forventningen fra regeringen, at lovændringen kan træde i kraft i begyndelse af næste år. I finanslovsforslaget er der sat cirka 1,4 milliarder kroner af til at bidrage til den grønne omstilling. Foruden muligheden for at sætte solceller på kommunale tage er også en ramme til kystbeskyttelse og en varmepumpepulje.