- Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

KL udpeger fem trusselsområder, hvor kommunerne kan sætte ind

Udgivet: 01/09/2025

Del artiklen:

En ny analyse fra KL oversætter det nationale risikobillede til fem konkrete fokusområder, hvor kommunerne kan sætte ind for at skabe tryghed og beskytte borgerne under længerevarende kriser.

Rapporten peger på følgende områder: Prioritering af cybersikkerhed, planlægning for strømnedbrud, styrket forsyningssikkerhed, forøget krisestyringskapaciteten samt kontakt til erhvervsliv og civilsamfund.

Det seneste nationale risikobillede skildrer det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede, Danmark har stået over for siden anden verdenskrig.

Kommunerne har længe efterspurgt mere klare anvisninger og prioriteringer i forhold til en eventuel krise fra statens myndigheder, og KL håber, at analysen kan hjælpe kommunerne i det videre arbejde med at styrke beredskabet, lyder det fra KL’s formand Martin Damm i pressemeddelelsen.

I Silkeborg Kommune har man selv iværksat tiltag - for eksempel at sætte simkort i borgernes nødkald, som går på to netværk.

Det fortæller Steffen Ranfeldt Laugesen, leder af Sekretariatet i Sundhed og Omsorg i Silkeborg Kommune, til Ritzau og henviser til det omfattende nedbrud på TDC Net i 2024, hvor flere hundredtusinder ikke kunne ringe fra deres telefoner - heller ikke til 112.

"I sådan en situation er der jo kun brevduer tilbage. Vi har mange borgere, der oftere end andre har brug for at kunne ringe 112. Så det handler om at forebygge strømudfald med generatorer og batterikapacitet, så vi kan holde det kørende i mindst tre døgn", siger han til mediet.

PDF åbnes i et nyt vindue

KL. Styrk kommunens beredskab

TB

Sidst opdateret: 01/09/2025 - 11:04

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]