- Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stor mystik om kommuneskatten næste år

Skatteindtægterne i kommunerne er opjusteret i den nye økonomiske redegørelse i både 2025 og 2026 trods nedjustering af væksten i skattegrundlaget.

Udgivet: 29/08/2025

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Oliver Gantriis

Jounalist

Kristoffer Sutton

Journalist

Del artiklen:

En central detalje i den økonomiske redegørelse stikker gevaldigt ud og vil givetvis skabe rynkede pander i mange kommunale økonomiforvaltninger.

Det skriver NB-Økonomi.

For mens skattegrundlaget for kommunerne er nedjusteret i august-redegørelsen i forhold til maj-redegørelsen, stiger de samlede kommuneskatter med henholdsvis 5,8 mia. kr. i 2025 og 3,5 mia. kr. i 2026 i den seneste redegørelse.

Det undrer de eksperter og kommuner, som NB Økonomi har talt med.

Forundringen skyldes, at de samlede kommuneskatter normalt vil være skatteprocenten ganget med udskrivningsprocenten. Og da udskrivningsprocenten er fastlagt og ikke kan ændres efterfølgende, så burde der være en forholdsmæssig ensartet udvikling i skattegrundlaget og de kommunale skatter.

Intet svar fra ministerierne

Den økonomiske redegørelse blev præsenteret af Økonomiminister Stephanie Lose (V), og vi har bedt ministeriet forklare, hvorfor den samlede kommuneskat er steget, når selskabsskatten og skattegrundlaget begge er nedjusteret.

Men tabellen med skattegrundlag og indtægter hører under Finansministeriet, forklarer Økonomiministeriet.

Heller ikke her er der svar at hente ved deadline for denne artikel.

Sidst opdateret: 29/08/2025 - 14:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]