Jernbaneoverskæringen ved Bjerndrup nær Kliplev i Sønderjylland.

Jernbaneoverskæringen ved Bjerndrup nær Kliplev i Sønderjylland. - Foto: Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ny opgørelse: 54 jernbaneoverskæringer er uden bomme

Udgivet: 22/08/2025

Del artiklen:

Der findes 54 jernbaneoverskæringer i landet, hvor biler kan krydse, uden at der er bomme, viser en ny opgørelse fra DR.

40 af dem har hverken bomme, lys eller lyd til at advare om, at der kommer tog.

Opgørelsen kommer en uge efter en alvorlig ulykke nær Bjerndrup i Sønderjylland, hvor et tog kolliderede med en gylletransport ved en overskæring. Der var ingen bomme, men lys og lyd ved overkørslen.

En 60-årig kvinde mistede livet i ulykken, og to personer er fortsat i kritisk tilstand.

DR har lavet opgørelsen på baggrund af tal fra Banedanmark samt Midtjyske Jernbaner, Nordjyske Jernbaner, Vestbanen og Lokaltog.

I Nordsjælland er der ifølge optællingen ti jernbaneoverskæringer uden bomme. I Østsjælland er der en enkelt. På Lolland er der seks. I Sydvestjylland er der otte, mens der i Nordvestjylland er 21.

I Sønderjylland er der otte, heraf seks på strækningen mellem Tinglev og Sønderborg, hvor ulykken i sidste uge fandt sted.

21 af overskæringerne er på Lemvigbanen, som Midtjyske Jernbaner ejer. Ingen af dem har bomme, lys eller lyd. De har i stedet stopskilte.

Til DR siger Midtjyske Jernbaners administrerende direktør, Martha Vrist, at de vil få sikret alle overkørslerne ved enten at sætte bomme op eller nedlægge overkørslerne.

Ritzau/ SA

Sidst opdateret: 22/08/2025 - 09:42

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]