Her er årets særtilskud: 37 havde søgt, men kun 22 får

Indenrigsministeriet har - tidligere end normalt - fordelt 800 millioner kroner til 22 særligt vanskeligt stillede kommuner, og der er kun små udsving. Otte kommuner får mere eller mindre end sidste år.

Udgivet: 22/08/2025

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i dag meldt ud, hvilke kommuner der får særtilskud i 2026. Ministeriet fordeler 799,1 millioner kroner næste år - samme beløb som i 2025 - og de 22 modtagerkommuner er nøjagtigt de samme som ved seneste fordeling på trods af, at yderligere 15 kommuner rakte ud efter pengene.

Lolland Kommune modtager godt en fjerdedel af puljen, mens Bornholm og Langeland er de eneste øvrige kommuner, der får over 50 millioner kroner i tilskud.

Generelt er der små bevægelser på listen over modtagere. Guldborgsund får syv mio. kr. mere end sidste gang, og Odsherred, Faaborg-Midtfyn og Norddjurs tildeles også et større særtilskud, mens Hjørring, Bornholm, Vordingborg og Albertslund kommuner må klare sig med 3-5 millioner kroner mindre, når der skal forhandles budgetaftaler på plads de kommende uger.

To af kommunerne, Morsø Kommune og Bornholms Regionskommune, modtager en del af tilskuddet gennem et udviklingspartnerskab, der på forhånd garanterede kommunerne henholdsvis 20 og 50 mio. kr.

Indenrigsministeriet oplyser, at Lolland, Langeland og Læsø Kommuner, hvis fireårige udviklingspartnerskaber udløber i 2025, inviteres desuden til en dialog om nye partnerskaber, som kan løbe fra 2026.

Tidligere besked til kommunerne

37 kommuner havde ansøgt om samlet 1,93 milliarder kroner fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. I øvrigt levede ministeriet op til løftet om at offentliggøre særtilskuddet tidligere end normalt, hvilket har været et stort ønske fra kommunerne.

Sidste år fik kommunerne først besked den 30. august.

Fakta

800 millioner kroner til deling

  • 37 kommuner søgte om tilskud for 2026. Heraf får 22 kommer tilskud for i alt 799,1 millioner kroner. Et tilskud på 936.000 kroner er i forårets tilskudsudmelding allerede tildelt Aabenraa Kommune vedrørende det tyske mindretal.

  • De tre overordnede kriterier for fordelingen af særtilskud for 2026 er udmeldt på forhånd: Demografiske og socioøkonomiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer samt vedvarende økonomiske udfordringer.

  • Fordelingen af særtilskuddet sker på baggrund af en samlet vurdering af kommunens økonomiske situation og under hensyntagen til kommuners tilskyndelse til at fremme udviklingen.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Fik du læst?

"Det burde jo ikke være nødvendigt med alle de særtilskud"

Fik du læst?

37 kommuner har ansøgt om særtilskud for knap to milliarder kroner

Fik du læst?

Disse 25 kommuner får adgang til lånepuljer i 2026

Sidst opdateret: 22/08/2025 - 14:37

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]