- Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Intern markedsplads skal give kommunens møbler et længere liv

Udgivet: 15/08/2025

Del artiklen:

Giv tingene længere liv, og køb mindre nyt til gavn for klimaet og kommunekassen.

En ny intern markedsplads skal hjælpe med, at over 70 arbejdspladser internt i Assens Kommune nemmere kan udveksle møbler, ting og materialer i god stand i stedet for at købe nyt.

I praksis betyder det, at hvis en børnehave f.eks. har en sofa, som ikke længere skal bruges, men som er for god til at smide ud, så kan børnehaven oprette den på den Interne markedsplads til 0 kroner, til gavn for eksempelvis et plejehjem, som står og mangler en sofa.

”Med markedspladsen kan arbejdspladserne nu nemmere se, hvad der er af ting hos de andre arbejdspladser, som ikke længere bliver brugt, og det bliver derfor nemmere at få omsat f.eks. brugte møbler internt i kommunen”, fortæller Sanne Skovgård Nielsen, der er afdelingsleder i Indkøb og Økonomiservice.

Markedspladsen er et led i kommunens nye grønne indkøbspolitik, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

”I et klimaperspektiv giver det rigtig god mening at genbruge mere og reparere mere. Det sparer fremtidig CO2-udledning både fra produktion og transport af varer. Poster som globalt sætter stort aftryk på det globale CO2-regnskab. Den nye Interne Markedsplads skal derfor hjælpe til, at vi som organisation på tværs af arbejdspladserne, køber færre nye varer, hvilket jo også er en fordel for kommunens økonomi”, fortæller Klimakoordinator i Assens Kommune, Jeppe Uldal Kræmmergaard.

SA

Sidst opdateret: 15/08/2025 - 10:36

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]