Et centralt løfte i regeringens beskæftigelsesreform var, at jobcentrene skulle nedlægges.

Men i Københavns Kommune kommer der fortsat til at stå Jobcenter København på facader, breve og e-mails. På mandagens møde i kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg besluttede politikerne at fastholde navnet.

Det skriver NB-Beskæftigelse.

Ifølge kommunens egne beregninger ville et navneskifte koste omkring 1,2 millioner kroner til nye skilte, brevpapir, IT-tilpasninger og andet udstyr. De penge vil kommunen i stedet bruge på indsatsen for ledige.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) bekræfter over for NB-Beskæftigelse, at beslutningen er truffet politisk, selv om reformen giver frit spil til at vælge et nyt navn.

"Jeg kan ikke se formålet med at bruge penge på at ændre navnet. Jeg synes, det ville være temmelig fjollet at lave en navnekonkurrence. Jobcenter beskriver ganske klart, hvad det handler om – et sted, hvor borgere kan få hjælp til at komme i job, og hvor virksomheder kan finde arbejdskraft. Det er jo det, hele indsatsen drejer sig om," siger borgmesteren til NB-Beskæftigelse.

Han understreger, at det er indholdet af beskæftigelsesindsatsen, der skal forandre sig – ikke skiltet på bygningen:

"Jobcenter-regimet forsvinder. Lovkomplekset og proceskravene er væk, og vi kan bruge kræfterne på kerneopgaven.

"Men i en tid, hvor vi skal spare massivt på beskæftigelsesområdet, ville det være helt skævt at bruge over en million kroner på et navneskifte. De penge skal bruges på at hjælpe ledige i job."

I 2026 skal Københavns Kommune spare 100 millioner kroner på beskæftigelsesområdet, og når reformen er fuldt indfaset i 2030, lyder den samlede besparelse på 260 millioner kroner. Ifølge kommunens beregninger svarer det til omkring 150 færre stillinger allerede næste år.

Nogle af stillingerne forsvinder dog gennem et intelligent ansættelsesstop, hvor ledige stillinger ikke genbesættes, frem for gennem afskedigelser.