Tre kommuner venter særligt spændte på udmeldingen om særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, som kommer i løbet af august. For netop disse kommuner er særtilskuddet nemlig alt afgørende for at få budgetterne til at hænge sammen.

Langeland, Lolland og Læsø har fra 2022 til i år haft partnerskabsaftaler med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som har sikret dem et fast beløb årligt.

De aftaler løber ud efter årsskiftet, og kun Morsø kan på nuværende tidspunkt budgettere med de 20 mio. kr., som kommunen får gennem særtilskuddet i 2026.

Særtilskud er kritisk afgørende for Lollands økonomi

Lolland Kommune har årligt modtaget 120 mio. kr. gennem deres udviklingspartnerskab med ministeriet siden 2022. Udover det faste tilskud har kommunen også modtaget særtilskud på 90 mio. kr. i 2024 og 2025. Det samlede særtilskud udgør altså 210 mio. kr. om året.

Og tilskuddet har en kæmpe betydning for kommunens økonomi, forklarer kommunaldirektør Thomas Knudsen.

"Det er kritisk afgørende for kommunens økonomiske vilkår, om vi får det her tilskud eller ej. Det samlede tilskud svarer til lige under 10 procent af vores serviceudgifter."

"Uden det her tilskud er jeg i tvivl om, hvorvidt vi vil kunne lægge et lovligt budget, hvor der er balance i driften. Det vil jo betyde, at vi skal kort sigtet lave massive besparelser eller komme i konflikt med kassekreditreglen," siger Thomas Knudsen.

Lange processer kræver flerårige investeringer

Kommunen har derfor også søgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at få fornyet samarbejdsaftalen fra 2026 og frem. Kommunen har søgt om 250 mio. kr. årligt inklusive en eventuel samarbejdsaftale.

"Der er ikke er sket nogen grundlæggende forandringer i de styringsvilkår, vi har, siden vi fik tilskuddet sidste år eller siden vi indgik den sidste partnerskabsaftale. Derfor har vi også søgt om det beløb, vi har, fordi det er det, vi vurderer, det er størrelsesordenen af den strukturelle ubalance, hvis vi skal kunne levere en service og en drift, som er nogenlunde sammenlignet med landets øvrige kommuner," siger Thomas Knudsen.

Selvom midlerne har bidraget positivt i udviklingen af kommunen, er der ikke udsigt til, at udfordringerne forsvinder nu og her.

"Lolland er for andet år i træk den kommune i Region Sjælland, som ligger helt i top med nye job. Vores skatteindtægter er stigende, selvom vores befolkning stadig skrumper lidt. Der foregår en masse positive ting. Der er ved at ske en transformation af demografien, men vi har haft 30-40 års tilbagegang af forskellige årsager."

"Nu har vi haft 10 år, hvor pilen har vendt lidt opad, og en 3-4 år, hvor det faktisk er gået godt. Der går nok 10 eller 20 år, før vi er i strukturel balance. For vores økonomi er jo ikke præget direkte af mængden af skabte job. Den er præget af langtidsforsørgede, den er præget af socialt udsatte og af et boligmarked ude af balance. Og det er jo nogle meget lange processer at ændre det," siger Thomas Knudsen.

Han nævner København, som i 80'erne var stærkt økonomisk udfordret - en status som først for alvor vendte i 00'erne.

Mangler millioner for at følge med

Langeland har - ligesom de øvrige kommuner med udløbende aftaler - søgt om fornyelse af aftalen og samlet 99 mio. kr. i særtilskud.

"Beløbet siger næsten i sig selv, hvor meget det betyder. Hvis vi bare skulle være nærheden af at kunne drifte noget, der bare ligner en af de 30 dårligt stillede kommuner, så skal vi derop omkring," siger borgmester i Langeland Kommune Tonni Hansen (SF).

"Men det, som også er vigtigt for os, er, at vi sammen med ministeriet udformer nogle kriterier for, hvad der så skal opfyldes for at få ud af pengene. For eksempel har en af målene været at styrke turisme- og erhvervsudviklingen. Det har vi virkelig kunne levere på de to punkter. Det tredje mål har været at øge befolkningstallet, og den har vi ikke kunne levere på, men det er der mange årsager til," siger han.

Aftale giver mulighed for at prioritere flere år frem

Ud af de 65 mio. kr. Langeland modtog i særtilskud sidste år, var 37 mio. kr. tildelt gennem samarbejdsaftalen. Derfor håber borgmesteren også på, at så stor en del af det samlede tilskud gives gennem en ny flerårig aftale.

"Det gør jo, at vi ved, hvad vi skal satse på de næste 3-4 år. Og det skaber en kæmpe sikkerhed, når vi skal lægge budgetter for de kommende år, at vi ved, hvad vi kan regne med. Jeg har prøvet først at få tilskuddets størrelse at vide, mens vi var i gang med at førstebehandle budgettet for det kommende år. Det skaber jo en kæmpe usikkerhed for borgere og medarbejdere, når man må indregne massive besparelser, fordi vi ikke ved, om og hvor stort et tilskud, vi får," siger Tonny Hansen.