- Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

12.000 par har ved en fejl betalt for at blive gift i kommune

Udgivet: 13/08/2025

Del artiklen:

I en årrække har Københavns Kommune på ulovlig vis opkrævet et gebyr på 1500 kroner, når mange primært udenlandske par er blevet gift på rådhuset i hovedstaden.

Det skriver Politiken.

Københavns Kommune har opdaget, at der ikke er hjemmel til at opkræve gebyret. Derfor skal kommunen betale 23 millioner kroner tilbage.

De uretmæssige gebyrer er blevet opkrævet hos omkring 12.000 par, som hovedsageligt er udenlandske par uden fast bopæl i Danmark.

"Det er virkelig ærgerligt og træls, at der er opstået en ulovlig praksis, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R) i et skriftligt svar til avisen.

Kommunen skal dog drøfte, om man skal få lovgivningen på området ændret, da "praksisændringen giver en økonomisk udfordring", siger hun.

Gebyrerne er blevet opkrævet for vielser på rådhuset på særlige tidspunkter uden for de ordinære vielsers tidsrum.

Men ifølge loven må kommunen kun tage betaling, hvis parret selv har anmodet om at blive viet et sted uden for rådhuset, hvor der medfølger ekstra kommunale udgifter.

/ritzau/ AØM

Sidst opdateret: 13/08/2025 - 12:23

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]