- Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Huspriserne stiger i 74 kommuner

Udgivet: 11/08/2025

Del artiklen:

De stigende udbudspriser på parcel- og rækkehuse er som vanligt en god nyhed for dem, der står for at skulle sælge, mens det for køberne er det modsatte.

Boligkøbere får i dag mindre bolig for pengene end for et år siden. I 74 ud af landets 98 kommuner er udbudspriserne nemlig steget for parcel- og rækkehuse sammenlignet med samme periode sidste år, viser tal fra Finans Danmark.

Ved indgangen til august stod et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter til salg for knap 3,1 mio. kr., som er en stigning på 7,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Samtidig er udbuddet af boliger faldet, og der var i begyndelsen af måneden 31.444 parcel- og rækkehuse til salg på landsplan, hvilket er 5,8 pct. færre end året før.

Med et budget på 3 mio. kr. kunne man i juli få 28 kvm på Frederiksberg – mod 33 kvm sidste år. På Lolland rakte samme beløb til 439 kvm, lidt under de 448 kvm året før.

"Når det går godt for økonomien, smitter det oftest af på boligmarkedet. Faldet i særligt den korte rente, lønstigninger for en stor del af befolkningen og høj beskæftigelse kan være med til at give køberne mere luft i budgettet. Det kan være med til at fastholde den optimisme, vi har set hos boligsælgerne den seneste tid," siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark i en pressemeddelelse.

Se liste over udbudspriser her.

SA

Sidst opdateret: 11/08/2025 - 12:02

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]