- Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Campingplads politianmelder kommune

Udgivet: 05/08/2025

Del artiklen:

Et stigende antal autocampere i Europa og Danmark har givet anledning til flere diskussioner om reglerne for at campere. Nu har det også givet anledning til en politianmeldelse af Aalborg Kommune.

Det er Hals Strand Camping, der har indgivet politianmeldelsen, fortæller ejeren. De mener, at den nærliggende Hou Lystbådehavn bliver brugt som campingplads, hvilket går udover deres forretning og er i strid med reglerne. Ejeren har taget billeder, hvor man ifølge ham kan se, at folk camperer. På billederne kan man se fortelte, markiser, borde og stole.

Det skriver TV2 Nord.

Lystbådehavnen tager 160 kroner per overnatning for, at folk må 'raste'. Det er kommunens ansvar at føre tilsyn med, at der ikke camperes på lystbådehavnen, da de ejer pladsen. Reglerne for at raste er dog ikke klart definerede, men det er formålet med opholdet, der bestemmer, om det lovligt eller ej.

Formanden for lystbådehavnen, Horst Wilken, fastholder, at der ikke er noget at komme efter.

Rådmanden for By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Rose Thaysen (V), fortæller til TV2 Nord, at de tager det alvorligt og vil undersøge det til bunds.

AØM

Sidst opdateret: 05/08/2025 - 10:48

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]