Borgerne i bare tre rige kommuner; Gentofte, Lyngby-Taarbæk og København, vil i 2026 aflevere 2,4 milliarder til primært provinskommunerne. Hvis man ser på de 12 rige kommuner i Nordsjælland og hovedstaden, så afleverer de næsten tre milliarder kroner mere sammenlignet med i år.

Selvom borgerne i de 12 kommuner enten skal betale mere eller får mindre i udligning i 2026, så vil de samtidig opleve, at deres kommuner bliver rigere. Forklaringen er, at kommunerne oplever markant stigende indkomster hos deres borgere, og dermed betaler de mere i indkomstskat.

Mens kommunerne med de rigeste skatteydere målt på indkomst kun får lov til at beholde syv procent af de stigende indkomstskatter, så får en kommune som København lov til at beholde cirka 25 procent svarende til omkring en kvart milliard kroner.

Her er de ti kommuner, som får den største del af pengene

Hvis man ser isoleret på, hvilke kommuner som går mest frem i tilskud og udligning i millioner kroner, så er det Århus, Ikast-Brande, Randers, Glostrup, Slagelse, Aalborg, Skanderborg, Hedensted, Ishøj og Silkeborg.

For de kommuner er det højere resultat af tilskud og udligning drevet af både lavere indtægter fra selskabsskat (Århus, Glostrup og Ishøj) og mange for lave stigninger i udskrivningsgrundlaget.

Det totalt set er det skidt at få mere i udligning, fordi skatteindtægterne relativt stiger mindre.

Forklaringen er den enkle, at mange af de her kommuner mister 25 procent af faldende personskatter og 50 procent af faldende selskabsskatter. Modsat kan kommunerne beholde mellem fem og syv procent af et faldende udgiftsbehov - hvis kommunen vel at mærke kan reducere sine udgifter svarende til det teoretisk udregnede udgiftsbehov.

Mange af kommunerne får en ekstraregning for 2025

Forklaringen på den voldsomme vækst i udligningen for mange af de rige kommuner er en voldsom vækst i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Ifølge reglerne er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2026 styret af det faktiske udskrivningsgrundlag i 2023.

Især nordsjællandske kommuner havde et overraskende lavt udskrivningsgrundlag i 2022, men det steg kraftigt i 2023. Den vækst udløser en tilsvarende vækst i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag fra 2025 til 2026 og er forklaringen på den kraftige vækst i omfordelingen i den kommunale udligning. Alene fra 2025 til 2026 steg omfordelingen i udligningssystemet fra 24,4 mia. til 26,5 mia. kroner i løbende priser.

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2025 viste sig hurtigt at være alt for lavt, og derfor er alle kommuner endt med at være selvbudgetterende i 2025. Når den selvbudgettering skal efterreguleres i 2028, så vil udligningen ændre sig for især de kommuner, som havde en kraftig vækst i udskrivningsgrundlaget. Dermed vil den samlede omfordeling stige i 2025 og væksten fra 2025 til 2026 bliver formentligt mindre.