I juni 2024 gav organisationerne bag den grønne trepart hinanden håndslag på den historiske aftale, og forleden fejrede parterne 1-årsdagen.

Til arrangementet på Naturcenter Herstedhøje i Albertslund ønskede Ministeriet for Grøn Trepart at sætte fokus på den særlige konstruktion med 23 lokale treparter, skriver NB-Forsyning & Klima.

Eva Sørensen, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, er inviteret til at sætte et demokratisk perspektiv på det igangværende arbejde.

"Det allermest innovative er faktisk de lokale treparter," siger Eva Sørensen, der beskriver sig selv som styrelsesforsker og er meget imponeret over nytænkningen i den grønne trepart.

Hun forklarer, at det tit går galt, når ambitiøse politiske aftaler skal implementeres. I den grønne trepart forbliver parterne i arbejdet, da Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer har plads i de lokale treparter sammen med kommunernes repræsentanter.

"Jeg har set det samarbejdende danske folkestyre tage et skridt videre," siger Eva Sørensen om konstruktionen.

"Vi har fået politikerne sammen med parterne på en meget forpligtende måde, hvor alle lægger hånden på kogepladen samtidig".

Hun beskriver den grønne trepart som "det samarbejdende folkestyre 2.0", og ifølge Eva Sørensen er nysgerrigheden omkring det danske eksperiment stor. Efter tirsdagens sammenkomst i Albertslund fløj professoren til Asien for at fortælle om den grønne trepart i tre lande.

Temaer som restriktioner mod landbruget, naturbeskyttelse og CO2-afgifter rummer ellers et kæmpe konfliktpotentiale, som man for eksempel har set udfolde sig med voldsomme protester i Frankrig og Holland og en afvisning af de etablerede politiske partier i masser af lande.

"De er helt vilde med det i hele verden. For alle kan huske de gule veste," fortæller Eva Sørensen, inden hun tilføjer, at modellen efter hendes mening kan efterlignes i andre lande.

"Ånden er stadig god"

På den lille scene har hun følgeskab af repræsentanter fra lokale treparter. Sebastian Jonshøj, der er udpeget af DN til Lokal Trepart Aarhus Bugt, bekræfter, at de lokale treparter har samlet folk, der indtil for et halvt år siden ikke snakkede meget sammen.

"Vi oplever, at ånden stadig er god, og viljen til det bemærkelsesværdige samarbejde er fysisk til stede i rummet," siger Sebastian Jonshøj.

Kaare Larsen, der er Landbrug & Fødevarers repræsentant i Lokal Trepart Øresund, melder også om god fremdrift, selvom opgaven er krævende. Han forklarer, at han reelt har nikket til, at hver syvende af hans landbrugskolleger skal "ud af gamet". Fordi der er så meget på spil for lodsejerne, er tilliden i forhandlingsrummet altafgørende.

"Tid og respekt er noget, man skal gøre sig fortjent til," siger Kaare Larsen og peger på, at succeskritieriet for de lokale treparter er, at man lykkes med samarbejdet og skabelse af tillid helt ned på personniveau.

Han nævner et eksempel på, at en kommunal tegning, der placerede solceller på en mark uden forudgående dialog, på et inddragelsesmøde fik en landmand op i det røde felt med anklager om, at treparten var "krigsretorik". Gemytterne blev dæmpet, men netop balancen mellem at videregive detaljer og opretholde fortrolighed er en delikat opgave for kommunerne, forklarer Jannik Egelund, der er udtagningskonsulent i Roskilde Kommune.

"Vi prøver at lave så meget inddragende dialog, men på et overordnet plan," siger han.

På grund af tidsfristen for vedtagelsen af omlægningsplaner i december 2025 har de kommunale medarbejdere ikke mulighed for at komme ud og tale med den enkelte lodsejer om, hvordan man gerne vil løse den lovbestemte opgave.

Roskilde Kommune har både afviklet borgermøder for alle interesserede borgere og lodsejermøder, hvor formålet er at præsentere rammerne for kommunens arbejde:

"Vi skal lave de her arealomlægningsplaner. I skal ikke være bange for, at vi tegner på jeres arealer. Se det som en køreplan for os, som jeg og mine kolleger kan bruge i den videre dialog," fortæller udtagningskonsulenten om det budskab, kommunen prøver at levere til lodsejerne.

Følger syv principper

Eva Sørensen fortæller, at KL's rammeaftale med regeringen lægger sig tæt op af den nobelprisvindende politolog Elinor Ostroms syv principper om, hvordan man får folk, der er uenige, til at arbejde sammen.

"Af en eller anden mirakuløs grund ligger det her koncept principperne rimeligt tæt på det. Det er godt ramt og godt set," siger Eva Sørensen.

Hendes forskning handler om at dokumentere værktøjerne fra den grønne trepart i forventningen om, at modellen kan bruges på andre politikområder.

"Jeg ser en 'næste gang', og jeg synes, det er interessant i at se på, i hvilke andre situationer vi kan bruge det samme".

"Nu skal vi selvfølgelig lære, hvad der sker det næste års tid. Men det er et innovativt forsøg," siger Eva Sørensen.