Minister reagerer på statsrevisorernes kritik af Ankestyrelsen

Sophie Løhde vil invitere Folketingets partier til en drøftelse om statsrevisorernes kritik af Ankestyrelsen. Styrelsen skal have bedre sanktionsmuligheder overfor kommunerne på socialområdet.

Udgivet: 18/06/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Ankestyrelsens tilsyn skal blandt andet have bedre mulighed for at anvende sanktioner. Derfor inviterer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) Folketingets partier til en drøftelse.

Det skriver NB-Social.

Efter en beretning fra Rigsrevisionen har statsrevisorerne rejst kritik af Ankestyrelsens tilsyn. Efterfølgende har ministeren reageret på kritikken på et samråd i Socialudvalget den 11. juni.

"Jeg tager Rigsrevisionens kritik alvorligt, og jeg mener, der er behov for, at vi ser på, hvad vi kan gøre for at imødekomme Rigsrevisionens kritik. Det er mit ministerium, og det er jeg i gang med - for nuværende - at se nærmere på," sagde ministeren til samrådet.

I Rigsrevisionens beretning bliver Ankestyrelsens tilsyn kritiseret for lange sagsbehandlingstider, mangelfuld dokumentation og opfølgning. Samtidigt gør lovgivningen på socialområdet det vanskeligt at anvende sanktioner, da lovbrud oftest skyldes dårlig kvalitet i sagsbehandlingen og ikke bevidste beslutninger fra kommunalbestyrelsen.

Her fik Ankestyrelsens tilsyn en middel kritik, og Statsrevisorerne fandt Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne på socialområdet utilfredsstillende.

"Vi skal blandt andet se på, hvordan vi kan skabe en bedre opfølgning i tilsynssager. Og vi skal se på, om reglerne om sanktioner i tilstrækkelig grad giver Ankestyrelsen reel mulighed for at standse ulovligheder," sagde ministeren.

Hun understregede, at ministeriet ikke havde alle svarene. Samtidig kunne hun fortælle Socialudvalget, at invitationen om de politiske drøftelser til Folketingets partier var lige på trapperne.

Her så flere af partierne frem til drøftelserne om Ankestyrelsens tilsyn.

Fik du læst?

Statsrevisorerne rejser kritik af Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne

Sidst opdateret: 18/06/2025 - 09:54

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]