- Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kritik af borgmester i sag om konkursramt forpagter

Udgivet: 17/06/2025

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Del artiklen:

Jægerhytten, en restaurant i Rudersdal Kommune, fik ny forpagter i efteråret, og det er sket gennem en proces, der sætter spørgsmålstegn ved borgmester Ann Sofie Orths (K) rolle og indblanding.

Det skriver Sjællandske Nyheder. I følge mediet har borgmesteren har peget på, hvem den nye forpagter skulle være uden en forvaltningsmæssig anbefaling.

Forpagteren viser sig at have ti konkurser bag sig og har tidligere været mistænkt for selskabstømning og skatteunddragelse.

Sjællandske Nyheder har fået adgang til en mailkorrespondance, der viser, at det var ejendomschef Mads Bo Bojesens opfattelse, at Ann Sofie Orth direkte meddelte ham, at de skulle vælge den føromtalte forpagter.

"Til orientering har Ann Sofie meddelt, at hun, på baggrund af egne forespørgsler parallelt med min tilbagemelding, har valgt, at vi skal gå videre med Tommy og Charlotte som kommende lejere af Jægerhytten," står der i mailen.

Borgmesteren mener selv, at hendes ord er blevet tillagt en værdi, de ikke skulle være blevet.

I et opslag på Facebook skriver Ann Sofie Orth blandt andet:

"Som det fremgår af det materiale, som forvaltningen har samlet i forbindelse med en sagsindsigt fra kommunalbestyrelsesmedlem Khaled Mustapha fra Lokallisten, så har jeg været længere inde i beslutningsprocessen, end jeg selv var klar over, og end jeg tidligere har oplyst," skriver hun.

Til Sjællandske Nyheder forklarer Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, at borgmesteren ikke må træffe en sådan beslutning alene:

"Borgmesteren må gerne give sit besyv med, men det er den samlede kommunalbestyrelse eller det relevante udvalg under kommunalbestyrelsen, der har myndigheden til at træffe den her type beslutninger," siger han.

Sidst opdateret: 17/06/2025 - 12:10

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]