Med samtlige kommuner ombord og 2,3 milliarder kroner i ryggen skal Ungeløftet skabe en ny vej ind i arbejdsfællesskabet for unge uden job og uddannelse.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er nu klar med en række konkrete anbefalinger til kommunerne. Rådene blev præsenteret foran 400 deltagere på Ungetræf 2025 i Odense i sidste uge.

"Det er en politisk ambition og en erkendelse af, at løsningerne bedst findes lokalt," lød det fra vicedirektør Christine Schmitz fra STAR på scenen.

Ungeløftet bygger videre på metoder som 'Flere unge skal med' og 'IPS' (individuelt planlagt job med støtte) og retter sig mod unge mellem 15 og 29 år, som står uden for både arbejdsmarked og uddannelsessystem. Det gælder også unge, der ikke modtager offentlig ydelse.

Antallet af unge uden job og uddannelse er ofte omtalt som 43.000 unge.

Ifølge STAR skal Ungeløftet understøtte et skifte væk fra et ensidigt uddannelsesspor.

"Det handler om at give unge et løfte om, at der er plads til dem på arbejdsmarkedet og i fællesskabet. Ofte kan nogle få timer i ordinært arbejde være det, der starter en positiv udvikling," sagde Christine Schmitz.

Partnerskaber skal bære indsatsen

Et nøgleelement i Ungeløftet er udviklingen af lokale partnerskaber mellem kommuner, virksomheder og civilsamfund. Kommunen får en koordinerende rolle, men løsningerne skal udvikles i samarbejde.

Der findes ikke en fast model for, hvordan samarbejdet skal se ud. Ifølge STAR skal kommunerne tage udgangspunkt i egne erfaringer og lokale aktører.

"Det handler ikke om at begynde forfra, men om at bygge videre på de gode samarbejder, der allerede findes," lød det fra Christine Schmitz.

Alle 98 kommuner har søgt om midler, og STAR arbejder nu på at sende tilsagnsbreve ud inden sommerferien.

Samtidig samles og deles inspiration fra kommuner som allerede har igangsat partnerskaber med virksomheder og foreninger.

I efteråret vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fortsætte den danmarksturné, hun indledte i maj.

"Jeg vil opleve på nært hold, hvordan de går til opgaven, om partnerskaberne er bredt repræsenteret, og hvordan sætter vi det bedst muligt i gang? Det er jo i kommunerne, forandringen skal ske, sagde ministeren for nyligt til NB-Beskæftigelse.

På Ungeløftet.dk er samlet en række eksempler på, hvordan kommuner er gået sammen med erhvervslivet eller civilsamfundet om at at løfte kommunens unge. 

Kommercielle interesser går hånd i hånd med socialt ansvar

Blandt de aktører, der allerede er engageret i partnerskaber, er entreprenørvirksomheden NCC. HR-direktør Louise Sjøntoft understregede på konferencen, at sociale indsatser og forretning ikke nødvendigvis er modsætninger.

“Vi har en klar kommerciel interesse i at aktivere og udvide rekrutteringsgrundlaget, og det går fint hånd i hånd med at tage socialt ansvar,” lød det. Hun pegede på, at unge uden formelle kvalifikationer ofte kan blive en værdifuld del af branchen, hvor der er stor mangel på arbejdskraft.

Samtidig efterlyste hun en tættere dialog mellem kommuner og virksomheder for at afklare gensidige forventninger og rammer.

“Vi ved ikke altid, hvilke begrænsninger der gælder, og I kender ikke nødvendigvis vores virkelighed. Det kræver gensidig afstemning,” sagde hun og opfordrede til mere fleksibilitet lokalt.

Sjøntoft fremhævede desuden, at lokale samarbejder kan give virksomheder goodwill, især i områder, hvor byggeprojekter påvirker borgere. “Når vi støjer og larmer i et område i flere år, skaber det respekt, hvis vi samtidig bidrager til at løse sociale udfordringer,” sagde hun.

Sektionsleder Tim Eriksen fra Hillerød Kommune deltog også i debatten og han bakkede op om virksomhedernes engagement og pegede på nødvendigheden af at gøre de unge nysgerrige på jobmuligheder i brancher med rekrutteringsudfordringer

“Det er jo ikke bare, fordi man vil gøre noget godt for godhedens skyld, men fordi der også er et reelt behov i virksomheden, og det skal vi gøre de unge opmærksomme på,” sagde han.