
- Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
Spildevand fra seks kommuner skal afsløre opioider
Udgivet: 10/06/2025
I dag lancerer Sundhedsstyrelsen en kampagne, der skal give myndigheder, kommuner og forældre mere viden om farlige opioder.
"Vi er bekymrede for, at det er en udvikling, der kan bide sig fast. Derfor sætter vi tidligt ind, så vi har mulighed for at forebygge, at det bliver værre, siger Jonas Egebart, der er direktør i Sundhedsstyrelsen.
Piller med navne som Dolol og Oxycontin udskrives både på recept til behandling af stærke smerter til patienter med stærke smerter, for eksempel efter en operation, og sælges samtidigt ulovligt.
For at komme det reelle misbrug nærmere måles spildevandet for misbrugsstoffer i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Næstved. Det er første gang, at der gennemføres en overvågning på tværs af byer.
De første resultater af de nye målinger viser, at niveauet af opioider er på niveau eller lavere end den mængde, som lovligt sælges i de seks byer.
Derfor bliver målingerne kun et supplement i bestræbelserne på at få mere viden, understreger Sundhedsstyrelsen.
Tal fra Center for Rusmiddelforskning viser, at der blandt unge, der indskrives i misbrugsbehandling, er en stigende andel, som har haft et misbrug af opioider.
"Heldigvis kan vi se, at den stigning, vi har set det seneste halvandet år, er begyndt at bremse op. Så måske har misbruget toppet," siger , siger Mads Uffe Pedersen, der er professor på Center for Rusmiddelforskning.
/ritzau/
Sidst opdateret: 10/06/2025 - 10:24












































