Indtil videre er Aalborg den eneste kommune, der for alvor har meldt sig som et bud på Europæisk Kulturhovedstad i 2032, hvor værtsskabet igen tilfalder Danmark.

I Helsingør er der stiftet et borgerinitiativ kaldet 'Elsinore 2032', der gerne vil have værtsskabet til byen. Kommunen har tidligere afsat penge til en forundersøgelse, men der er endnu ikke taget stilling til en eventuel ansøgning.

I Aalborg er der opbakning i Økonomiudvalget til at afsætte tre millioner kroner til en ansøgning, der skal sendes afsted næste år. Jes Lunde (R), rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg, fortæller, hvorfor det koster tre millioner at skrive en ansøgning.

"Kravene er faktisk meget store. Det med at blive europæisk kulturhovedstad, det er ikke bare sådan noget, man nemt bliver. Der er masser af eksempler på byer, der har brugt år på at forberede sig, og som ikke er kommet igennem nåleøjet - altså ikke har levet op til de kvalitetskrav, som man stiller i programmet," siger han til NB-Kommune.

Omvendt er der lidt mere tøven i Helsingør Kommune. Næstformanden i Kultur- og Turismeudvalget, Betina Svinggard (S), fortæller til NB-Kommune, at det højst sandsynligt bliver et nyt byråd, der skal tage stilling til, hvordan kommunen skal arbejde videre med Helsingør som potentiel kulturhovedstad. Hun ser det ikke umiddelbart ikke som ret sandsynligt, at kommunen kan afsætte flere millioner til at udarbejde en ansøgning, fordi de står til at mangle omkring 300 millioner kroner i budgettet mellem 2025 og 2027.

Kulturliv i en anden liga

Efter Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad i 2017, beskrev en COWI-rapport, hvordan værtskabet havde en positiv økonomisk effekt på 142 procent. For hver 100 kroner kommunerne brugte, fik de 142 kroner tilbage i kommunekassen.

Budgettet for udmøntningen af Aarhus som kulturhovedstad var på omkring en halv millard. Pengene kom blandt andet fra Aarhus Kommune, men også fra de øvrige kommuner i Region Midtjylland og fra staten. Det er dog ikke udsigten til en god forretning, der vejer tungest i Aalborg.

"Jeg tror ikke, man skal lave det, fordi man er stensikker på, at det giver et økonomisk overskud. Man skal lave det, fordi man vil kulturlivet. Fordi man synes, det har en værdi at få et endnu stærkere kulturliv i sin område," siger rådmand Jes Lunde og fortsætter:

"Det, man kan få ud af det her, er, at man kan løfte kulturlivet i sit område til nye højder. Det sparker virkelig kulturlivet op i en anden liga, fordi der bliver så intenst et fokus på at levere stor, flot, spændende kultur hele vejen rundt."

Rådmanden fortæller, at kommunen for nyligt har fået lavet en undersøgelse, der viser, at deres kulturliv allerede bidrager med tre milliarder kroner om året i omsætning, men kulturens mentale effekt på mennesker giver endnu større værdi, mener han.

"Det er simpelthen godt for os. Det er livsbekræftende for os at opleve god og stærk kultur. Så det er det, vi gerne vil med at byde på at blive Europæisk Kulturhovedstad," siger Jes Lunde.

Et blankt stykke papir

Ansøgningen om at blive kulturhovedstad er indtil videre kun et ønske og et blankt stykke papir. Rådmanden vil ikke komme ind på, hvad ansøgningen skal indeholde, eller hvordan deres visioner skal komme til udtryk.

"Jeg synes, det er bedst at være fuldstændig åben, tage det blanke stykke papir og lade alle byde ind. Jeg ser også det her som et projekt, der er så stort, at vi meget gerne skal have alle de nordjyske kommuner med i projektet," siger Jes Lunde.

Og så er det også oplagt at trække på Aarhus' erfaringer, mener Jes Lunde. Både når det gælder ansøgning og eksekvering.

"Vi skal ned og snakke med de folk, som har stået for ansøgningsprocessen og været tovholdere i gennemførslen af det. Selvfølgelig skal vi lære af deres erfaringer. Hvordan har de eksempelvis været i stand til at funde det? Hvad har de fået af ekstern funding, og hvad har de gjort for at opnå det?" siger han.

I 2027 bliver vinderbyen i Danmark udpeget. Der går som udgangspunkt 15 år mellem hver gang, værtsskabet tilfalder en by i Danmark.