Selvom årets økonomiaftale kun giver plads til et velfærdsløft på omkring 0,25 procent, når der er betalt for flere børn og ældre samt stigende udgifter på det specialiserede socialområde, så er der tale om fastholdelse og måske en lille cementering af det største skift i velfærdsøkonomien siden finanskrisen.

Og takket være et løft af servicerammen og en række tekniske forhold, så er aftalen lidt bedre end sidste år, og det gør den til den bedste økonomiaftale set med kommuneøjne i 16 år.

Regnestykket er relativt simpelt. Kommunerne har reelt fået 3,2 milliarder kroner mere til velfærd, og heraf går cirka 1,25 milliard til at give service til et stigende antal børn og især ældre, og så vil det specialiserede socialområde formentligt stige med mellem 700 mio. og en milliard kroner.

Det efterlader umiddelbart et løft til de store velfærdsområder som daginstitutioner, folkeskoler og ældre på mellem 1 og 1,25 milliard kroner, hvilket svarer til cirka 0,3 og 0,35 procent.

Derudover er der en real vækst i anlægsrammen på 1,6 milliard kroner, hvilket er det største løft siden 2019.

Har forsøgt at undgå overraskelser fra balancetilskuddet:

Selvom sidste års aftale målt på især servicerammen var den bedste i 15 år, så druknede det budskab i usædvanligt store justeringer af balancetilskuddet, som for mange betød at de mistede så meget finansiering, at aftalen reelt var den rigeste i mange år.

Det tvang regeringen til at efter sommerferien at eftersende yderligere 1,8 milliard i finansieringstilskud og 0,7 milliard i lapperi af grundskylden til kommunerne.

For at undgå et tilsvarende kaotisk forløb, så har forhandlerne ifølge NB-Økonomis oplysninger haft næsen helt nede i balancetilskuddet.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger er de to største minusser regulering for stigende selskabsskatter og statsrefusioner. Men modsat tæller mindre indtægter fra selvbudgettering og en særlig regulering af indtægter på investeringsbudgettet på cirka 900 millioner kroner.

Samlet betyder det angiveligt, at langt de fleste kommuner vil opleve en positiv effekt fra de såkaldt skæve poster på balancetilskuddet (altså uden regulering for stigende skatteindtægter og færre udgifter til overførsler som i høj grad kompenseres via stigende indtægt, udligning og faldende udgifter).

At man i år fandt de 900 millioner kroner på indtægter fra anlægsbudgettet viser, at man har været ud i krogene for at finde reguleringer af balancetilskuddet, som det unægteligt ville have været smartere for regeringen at have haft med i 2025.

KL har forhandlet i bund

Facit for årets økonomiaftale er dels en regering, som vitterligt har haft et ønske om et mere varigt kursskifte i velfærdsøkonomien, dels at KL angiveligt har brugt hele sin forhandlingskraft.

Det vigtigste tegn på, at KL har været ude i mange hjørner for at sikre ekstra lunser til kommunerne kan blandt andet ses ved en meget kommunevenlig kompensation for tab på grundskyld, og at det kun er 100 millioner kroner af det nominelle løft i anlægsrammen på to milliarder, som ikke er finansieret.

NB-Økonomi skønnede for en måned siden, at bruttoløftet i servicerammen ville blive op til 3,5 milliarder kroner incl. selvfinansierede besparelser og et løft af anlægsrammen på to milliarder, hvis KL kunne udnytte sin forhandlingspower maksimalt. Med dagens aftale må konklusionen derfor være, at aftalen klart ligger pænt i det øvre span af det mulige.