- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Samtlige kommuner tilslutter sig Ungeløftet

Udgivet: 26/05/2025

Del artiklen:

Alle 98 kommuner vil være med i Ungeløftet og søger om penge til indsatser, der kan løfte de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Kommunerne har i første omgang haft mulighed for at søge om i alt ca. 520 millioner kroner til indsatser, der skal hjælpe unge med psykiske eller sociale problemer tættere på en hverdag med uddannelse eller arbejde.

Pengene skal blandt andet bruges til at udbrede den såkaldte IPS-indsats, hvor kommuner og psykiatrien arbejder tæt sammen om at hjælpe unge med psykiske lidelser i arbejde. 

Kommunerne forpligter sig til at være en del af Ungeløftet og oprette lokale partnerskaber med virksomheder og civilsamfund. Det kan blandt andet ske i samarbejde med de over 130 partnere, der på landsplan også har tilsluttet sig Ungeløftet.  

"Det kommer til at gøre en stor forskel for vores unge mennesker, at alle kommuner har tilsluttet sig Ungeløftet", siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

I efteråret 2024 indgik et bredt flertal på Christiansborg en aftale om Ungeløftet, hvor der blev afsat 1,3 mia. kr. frem mod 2035 til at løfte unge uden uddannelse eller arbejde.

Med beskæftigelsesreformen fra april 2025 blev aftalepartierne enige om at gøre Ungeløftet permanent og afsætte yderligere en milliard kroner til indsatsen frem mod 2035.

Samlet er der afsat 2,3 mia. til Ungeløftet frem mod 2035 og derefter 150 mio. årligt. 

Sidst opdateret: 26/05/2025 - 11:25

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]